Kirkefolk

Det handler om kendte personer fra Kirkens verden i mine seneste anmeldelser på Senturas hjemmeside.

Her gælder det Henrik Stampe Lunds værk om Johannes Møllehaves forfatterskab.

Henrik Stampe Lund:
Ord fra hjertet - Johannes Møllehaves forfatterskab
Essays
Gyldendal 2009

Og her drejer det sig om Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman om Hildegard von Bingen.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen:
Hildegard
Roman
Gyldendal 2009

Efterår

En bitterligt kold vind går gennem kastanjens lasede løvværk i dag, løsner et blad eller tre, kaster dem som løse pletter ud over plænens gulnende græs. Regn striber ruderne. Du sidder helt stille på din stol og mærker efteråret snige sig ind på dit liv. Det bliver tidligt mørkt nu. De lange dage og lyse nætter er uigenkaldeligt forbi.

Op al den ting

Mobiltelefoner og headset og jetset og glatte frontcovers og mingling og smalltalk og netværk og priser der stiger og stiger systemer og krydser og mødekalender problemløsning jobsøgning innovation fremme i skoene branding og bowling og wannabe-golfsving og porno og pubber og rodløse unge konflikter og brændende biler og voldtægt muslimer lokalpolitik byfornyelse ludomani og integration mordbrand og hverdagens helte og breezer storcentre bubber og barbie og fastfood og slowfood og globalisering faldne soldater og halal og halbal og selvbruner stofblomster salsa og techno og manden med hus forbi skidne facader og oplyste ruder lygter og bilos og skubben og puffen og lugten af grillmad og pizza parfume og nogen der råber i blæsten og grønt lys og gult lys og rødt lys og bremser kvalme og svimlen og hånden der ryster imens verden vælter ind over en



- Når det der er virkelig vigtigt
er den

stilhed

som sitrer i luften

i det en dråbe løsner sig
og falder

fra et
blad...

Høsten

Så kom de med hvidt lys og truende mumlen rullende ind gennem nattens mørke. Som en invasion af en fremmed magts hær. Vi så på hinanden med ængstelige øjne og trak os tilbage ind bag husets mure.

De høstede majsen på markerne. Til morgen ligger landskabet åbent og vidtstrakt. Vi trækker vejret til bunds igen, mens vi mærker kold novemberfugt sive ind som en begyndende sorg under huden. Det drypper fra alle træer, og de faldne blade klæber til sålerne. Krageskrig over mørk muld og stubbe under en bleggrå himmel.

Aktiveringskurser til debat

Så er der igen kritik af ledighedssystemet. Denne gang gælder det de såkaldte aktiveringskurser. Se et indslag fra TV2 Fyn og læs kommentarer her. Jeg har givet mit besyv med under overskriften Varm luft og Hjerterfri. Hvor mit navn er forsvundet hen, tør jeg ikke gisne om...

Kastanjevej

Vinden suser hvid om vore kroppe. Vi stormer af sted hen ad gaden, fortovets fliser forvandles til en flydende stribe af gråt under gummisålernes lette tråd. Vi har været i kiosken, vi har lommerne fulde af slik købt for mønter, som Kirsten har fundet i sin mors frakkelommer. Der lå også en kastanje, mat af ælde. Nu drejer vi ned ad den vej, hvor huse med spir og blyindfattede ruder gemmer sig bag tætte tujahække og voluminøse kastanjetræer.

- Syntes du om Helle? råber Kirsten til mig gennem suset.
- Det ved jeg ikke, siger jeg og tænker på Helles honninggyldne hår og unge smil.
På vej hjem fra skole var vi indenom den beværtning, Kirstens far driver i indre by. Der kan vi altid træffe ham lidt over middag. Som altid havde han jakkesæt på og et mønstret silketørklæde om halsen. Han stod lænet op ad baren og lod blikket glide op under loftets mørke bjælker, ned over porcelænsfigurerne, der udsmykker væggene, og hen over bardiskens matte flade, imens han talte med en tjener klædt i sort og hvidt. Hans ene hånd legede med den gyldne urkæde, der hang ud af hans jakkelomme, den anden lå på Helles runde hofte.
- Se, sagde Helle, smilede rundt og rakte sit håndled under pelsærmet frem, - se mit nye armbånd, det har din far lige givet mig, Kirsten, er det ikke smukt?

Kirstens mor ligger, hvor vi forlod hende, da vi gik ud og lod egetræsdøren falde i bag os, på den hårde winchestersofa i stuen med de tunge gardiner trukket for mod dagslyset.
- Hun har migræne, siger Kirsten og klaprer op ad trapperne foran mig.
Hun nævner ikke flaskerne fra maghonibarskabet, som står fremme fyldt med sjatter på det lille sofabord.

Hen under aften står Kirstens mor op. Vi hører hende skramle i køkkenet. Så trænger duften af mad op ad trappen, hen over reposen og ind på Kirstens værelse.
- Jeg har lavet frikadeller, siger Kirstens mor og forsøger at virke glad, da vi kommer ned og kigger ind i køkkenet, hvor det flyder med potter og pander.

Vi spiser ved et langt mørkt bord. Lysekronen er slukket, men lampetterne på væggene udsender et dæmpet lys. Kirstens mor forsøger først at konversere, men vi mumler blot ned i tallerkenerne, generte over hendes høje, kantede krop, hendes blanke blik og anstrengte smil. Kirstens mor sukker, går i stå og ser træt ud. Hun spørger, om der er noget, vi vil se i biografen? Så henter hun sin pung og giver os penge til billetter.

- Hvis de skal skilles, siger Kirsten, da vi går hjem ad de regnvåde blanke gader i lygternes gule skin, - så vil jeg bo hos Helle og min far. De er altid i godt humør.

Mørket er dybt om de tilbagetrukne huse, og det drypper tungt fra kastanjerne.

Rifbjerg, Syberg, Thykier

Klaus Rifbjergs Memento Mori
Klaus Rifbjerg:
Dagstelegrafen
Roman
Gyldendal 2009

Karen Sybergs udviklingsroman
Karen Syberg:
E20
Roman
Rosinante 2009

Mikkel Thykiers lille grå
Mikkel Thykier
Godmorgen Columbus
Prosasamling
Gyldendal 2009