Det er det diffuse lys
det hammershøjske islæt
i en linies bløde brydning
mod en flade i et ansigt
retoucheret ned til skønhed
Det er støvet i en fremmed
stemmes gammelkendte stålklang
Det er denne enkelhed
der én gang til har lokket
lyset frem af pytterne
på stien tilladt drømmeskær
at danse i de tomme spejles
tavshed som en sommerfugl
der fanget bag en rude mat af snavs
forgæves kaster sig mod
solens blege indfald
6 comments:
Altså...det er jo rent faktuelt og som sådan intet mindre end decideret og indiskutabelt...godt!
Reverens herfra.
Spontan.
Takker. Det er den slags roser, der gør en helt forårsvarm.
Og så burde der måske nok have været en tryk-streg over e i én - blot for at undgå misforståelser.
HVA' SI'R HUN????! HUN MÅ TALE LIDT HØJERE!!!....JEG KAN IKKE HØRE NOGET!!!....[hva si'r hun?]
:-/
KÆRE MORFAR!
DET ER FARMOR - OG JEG SIGER; AT DER SKULLE HAVE VÆRET TRYK-STREG OVER E I ÈN!
HVORNÅR VAR DET NU DU SKULLE HÁ' DET HØREAPPARAT?
JEG VE' SGU'NTE HA NOEN TYKSTEG!
DET ER SLUDDER.
JEG VIL GØRE MIT TESTAMENTE!
:-)/
Post a Comment