All soft and gold - the safest place to land

For mange, mange år siden forærede Natascha mig en digtsamling. Det var en lille bog i lommeformat - hvid stofindbinding med guldtryk. Listen to the warm, stod der på bogryggen. Og nederst til højre på forsiden stod digterens navn prentet: Rod McKuen.

Dengang var jeg ikke videre engelskkyndig, så der var mange af teksterne jeg ikke umiddelbart begreb. Alligevel var der noget i ordenes musik, i stemningerne, der greb mig. Siden er bogen, gennem de snart tredive år, der er gået, siden jeg fik den, gang på gang blevet taget ned fra reolen. Den har forvandlet sig til en brugt bog. En elsket bog. Mærket med æselører på talrige sider, smånusset. Det ses, at den har været mellem hænder, og at den er blevet kælet for. Med tiden forstod jeg jo flere og flere af teksterne, og magien holdt.

Igår tog jeg den ned fra hylden igen. Bogen bærer en kortfattet dedikation: "For E" står der. Og nedenfor har forfatteren skrevet med kursiv: "If you cry when we leave Paris I'll buy you a teddybear all soft and gold".
Så smukt og enkelt kan det siges. Og sådan fortsætter prosadigtene hele værket igennem - om end de folder sig ud over flere linier.

I mange år vidste jeg ikke, hvem forfatteren var. Med andre ord: Jeg havde ikke andre referencer end netop denne digtsamling. Nu ved jeg noget om ham, som jeg ikke vidste igår. Jeg har fundet ham her.

I sin velkomsthilsen skriver han: "No map to help us find the tranquil flat lands, clearings calm, fields without mean fences. Rolling down the other side of life our compass is the sureness of ourselves. Time may make us rugged, ragged round the edges, but know and understand that love is still the safest place to land."

Jeg er Rod McKuen umådeligt taknemlig for de tekster, som har dannet klangbund til oplevelser i mit liv i tidens løb. - Og Natascha naturligvis. For uden hendes gave havde jeg næppe stiftet bekendtskab med Rod McKuen og hans poesi.

Et teksteksempel er på sin plads her. Jeg vælger at bringe digtet "Like a Child" i sin helhed. Fordi det er umuligt at udvælge blot en del af det, og fordi det er et af dem, som der er sat et æseløre ved - og fordi jeg i dag forstår det bedre end nogensinde før:

"Like a child I just sat in the sunlight
and played with the minutes as they went running by.
Like a child who had never known sorrow
I didn't hurry tomorrow I just looked at the sky.
While the clouds went on endlessly passing.
All the clouds on their long voyage home
seemed to say that youth is everlasting
but a rose cannot grow alone.

Like a child I would listen in silence
to the soft sound of evening as it caught up the day,
till you were there in the gathering darkness
and we found that our green years had all gone away.
Now the clouds are going forever
here awhile then gone evermore
and a child on the far side of never
has to run when time closes the door.

Then take my hand and as children we'll go now
all alone through the thundering crowds.
Take my hand and together we'll look now
like a child for the little lost clouds."


Rod McKuen:
Listen to the Warm

Random House 1967