I aftes, da vi passerede broen, stod huse og lys spejlvendte i søernes mørke. Svanerne flød på en omvendt verden, og øjeblikket frøs fast i en vinterkold brise. Det vil jeg bære med mig. Som et krystal i mit bryst, hvor din varme skulle ha’ været.
Se - jeg puster et engledun efter dig.
4 comments:
Det her forstår jeg spontant.
"men når du vender dig står du oprejst i en uhørt stilhed
og månen lyser på dit kolde øre."
Søren Ulrik Thomsen
ja
Et billede på livets poesi. Få liniers tekst viderebringer tusind års livsvisdom...
Post a Comment