I denne torsdag aftens udgave af Smagsdommerne sad Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, med i panelet, som blandt andet skulle fælde dom over filmen Shortbus.
I filmen, der omtales som stærkt pornografisk, stifter en kvindelig sexterapeut bekendtskab med New Yorks swingermiljø.
Men her skal det ikke handle om filmen. Her skal det handle om Flemming Rose og hans kommentarer i anledning af Shortbus.
"Den seksuelle relation er den mest intime relation, man kan have med et andet menneske", siger Rose, "og den intime relation har også en åndelig dimension."
Rose finder det problematisk, at filmen ikke går ind i, hvad det at udleve sin seksualitet gennem grænseoverskridende erotiske eksperimenter og gennem intime relationer med flere partnere gør ved mennesker.
Rose savner i det hele taget en øget opmærksomhed omkring denne side af moderne menneskers grænseløse seksualitet.
Det er under disse udmeldinger fra Rose, at Adrian Hughes og de andre paneldeltagere vender blikket mod Rose og ser på ham, som om han var faldet ned fra månen. Forbløffede spærrer de øjnene op, uforstående stirrer de på ham, og Adrian Hughes begynder at fremmumle en sætning, hvori ordet 'gammeldags' indgår.
Men stop nu en halv! For Flemming Rose har jo ret. Vi kan ikke, på baggrund af moderne tiders politiske korrekthed, ifølge hvilken der dømmes nypuritanisme, hver gang nogen ytrer kritik af pornografi, swingermentalitetens udbredelse med mere, afstå fra at tage en diskussion om, hvad de ting gør ved os som mennesker. Det være sig åndeligt, moralsk eller etisk.
At bringe en sådan diskussion på bane eller at indrømme, at man personligt tager afstand fra grænseløse (og hæmningsløse) former for seksuel udfoldelse, må og skal være legitimt. Heller ikke her kan vi tillade os at håne, spotte eller latterliggøre nogen, som vover at gå imod strømmen eller tidsånden.
Roses forsøg på at trænge igennem med en argumentation blev desværre alt for hurtigt kvalt af studieværten, men det er ikke ensbetydende med, at hans emne ikke er relevant. Vi må have den diskussion. I en fordomsfri tone, tak. For man behøver hverken at være gammeldags, nypuritansk eller dybt konservativ i det hele taget for at bekende sig til skønheden og trygheden i en intim relation imellem to - og kun to.
Roser til Rose - godt forsøgt! Og kom igen!
6 comments:
Hmm...gik Adrian og de to andre nu også så meget efter manden i stedet for bolden, forstået på den måde at det de var uenige med ham i var at han mente at FILMEN ikke beskæftigede sig med hvad alle disse swingerier gjorde ved FILMENS hovedpersoner?
Som det tit sker med anmeldere forholdt han sig til hvordan filmen burde have været lavet, hvis han var instruktør/manuskriptforfatter. Han ville hellere have set en anden film. Han havde foretrukket at filmen beskæftigede sig med det han går og tænker på, og som du gengiver så godt.
De andre var uenige med ham i om filmen forholder sig til det problem Rose lagde frem.
De mente at det gjorde den, men det mente han ikke.
Har jeg ret, synes jeg det er svært at konkludere at de andre ikke ville kunne være enige i Roses mening om at der flæskes løs uden omtanke nu om stunder.
Men de talte kun om filmen.
Og hov...nu røg jeg også i fælden: at jeg forsvarer en film jeg ikke har set :-/
Jeg har en anden opfattelse, Beo.
For mig så det ud som om de øvrige deltagere i studiet, især gennem deres kropssprog, udviste en udpræget mangel på forståelse for den holdning, som Rose tillod sig at lufte. Og det var mit indtryk, at vi her var ude i en digression i forhold til selve filmen. Hvilket ofte forekommer i dette program, og hvilket jeg finder ok i den sammenhæng. Men så bør alle paneldeltagere også lege med, uanset digressionens art.
Ja, Rose forholdt sig primært til, hvad han mente, der manglede i filmen. Det er vel også i orden. Min pointe er, at de andre øjensynlig ikke kunne forstå hans holdning eller ikke ville tilkendegive, at de kunne forstå den.
Bemærk, at ingen af de andre deltagere tog afstand fra det, der foregik i filmens swingermiljø. Tværtimod havde de meget travlt med, indledningsvis, at hævde, at de IKKE følte sig provokerede eller på nogen måde tog anstød. På den der beredvillige holdningsløse måde, som hedder: "Det må folk da selv om".
Hvis enhver form for adfærd er moralsk tilladelig og derfor sat udenfor debat, hvor ender vi så henne?
Det er mit spørgsmål.
Jeg forstår.
Måske kan vi begge have ret...a propos Per Flys kommende søndagsserie.
Jeg nåede ikke at høre omtalen af den i går. Så jeg ved ikke helt, hvad du sigter til, Beo.
Enlighten me, please!
Flys serie er et formeksperiment, hvor man får den samme historie fortalt seks gange, ud fra de seks personers synsvinkler.
Så jeg mente at vi to godt kunne have set det samme indslag, og begge have "ret" i hvad vi syntes at se.
Du kan se Smagsdommer og den nye serie på dr.dk
Tak for oplysningen! :-)
Ja, 'sandheden' har mange facetter.
Post a Comment