Som at kigge ned

Det er som at kigge ned fra et tårn
med blæsten i håret
og lyden af duernes flaksen i ørerne
svimlende
hænderne fryser af sved
og de glider
på rækværkets blanke metal
perspektivet er væltet
det suger dernede i dybet
åndeløs træder hun ud
i en hvirvlende strøm
af skønhed og tab

Undergangen er smuk
som et forår i blomst
her er kurrende duer og kærtegn
så bløde som bølger

Det er som at kaste sig ud fra et tårn
hun må se op mod himlen
og solen
de snehvide sejlende duer
og famlende føle sig frem
bagud efter murværket
før hun gør alvor af det
og springer
med armene udbredt
som vinger