Der er kun det snavsede vindue
og bagved det
sollys
en sommerfugl fanges
i spindelvæv
flossede vinger flagrer
mod glasset en trommende
dance macabre
akkompagnerer mandens
fingerspil mod mit barnlige køn
her lugter af koks
støvfnug daler som glimmer
over det sprukne cementgulv
En lynsnar bevægelse fyldig dump
idet en fedladen edderkop
lader sig falde frem mod sit bytte
der er kun stilhed
og mandens åndedræt i den
kun brændende kinder
og koldsved i håndflader
der er intet jeg
der er kun en krop
der er blottet i solskin
og lugten af koks
bitter kvælende
Mor ser os ikke
hun ser ikke mig
kun han kan se mig
en sommerfugl
hænger slapt
i en edderkops væv
selv er jeg usynlig nu
jeg er usynlig - selv nu
2 comments:
Hmmm...noget at tænke over. Flot. Meget Tafdrupsk.
Sjovt nok er jeg lige i gang med at redigere nogle af mine digte og har opdaget, at der har sneget sig en masse insekter ind (førhen var det fugle og sten...). Kører vore tanker mon på samme fraktal-motorvej?
Tusind tak for 'Tafdrupsk'. Så kan man vist ikke blive mere smigret, når man er mig.
Tjah - med sommeren kommer insekterne. Er det mon den banale forklaring?
Men der er jævnligt meningsfulde sammenfald her i livet. Lad os se, hvor motorvejen fører hen. :-)
Post a Comment