"The Lighthouse was then a silvery, misty-looking tower with a yellow eye that opened suddenly and softly in the evening. Now - James looked at the Lighthouse. He could see the whitewashed rocks; the tower, stark and straight; he could see that it was barred with black and white; he could see windows in it; he could even see washing spread on the rocks to dry. So that was the Lighthouse, was it? No, the other was also the Lighthouse. For nothing was simply one thing. The other was the Lighthouse too."
Det forekommer mig sandsynligt, at selv Freud kan have været influeret af tidens opfattelse af begrebet 'menneske' som synonymt med begrebet 'mænd' - som Beauvoir siden så udmærket har redegjort for i The Second Sex. Det stemmer fint med den opsplitning i luder/Madonna, som mænd ynder at henfalde til, når det gælder 'det andet køn'.
Jeg forestiller mig, at denne opsplitning dels er en reaktion på drengens (forbudte og derfor skamfulde) ødipale lidenskab for moderen (Madonnaen) - dels en undvigemekanisme i forhold til den krævende opgave, det må være for manden, at integrere de to - lystobjektet og 'den rene ånd' - i det samme væsen - og i sin egen bevidsthed - som en helhed.
Her overfor kan et medlem af 'det andet køn' kun respondere med et ultimatum, hvis hun vil bevare sin integritet - nemlig: "Get over it - or get lost!" Behøver jeg at sige, hvilket af de to alternativer drengen vælger, og hvilket manden vælger?
Når alt det er sagt, så vil jeg gerne stille det retoriske spørgsmål: Hvad skal vi med al den psykologiske teori, hvis vi ikke anvender den i praksis?
Således vil menneskeslægten med tiden uddø, da mænd og kvinder ikke længere kan mødes - for manden vil ikke elske en kvinde, han begærer eller begære en kvinde, han elsker - og kvinden vil ikke hengive sig til en mand, som begærer hende, men ikke elsker hende. Og når kvinden har det på denne måde, så skyldes det utvivlsomt, at hun er den, der penetreres - og altså den, der skal optage et fremmedlegeme i sin krop. Kun når hun er fortrolig med og tryg ved dette udefrakommende objekt i dets helhed vil hun med sindsro kunne - om jeg så må sige - underlægge sig det. (Både fysisk og følelsesmæssigt, mine herrer!)
Velkommen fagre nye verden. Den gode nyhed er: Problemet med overbefolkning vil være løst i løbet af få generationer.
Med hensyn til, hvad en kvinde ønsker sig - så skal man vel som så ofte før passe på med at generalisere.
Jeg kan derfor kun udtale mig om, hvad jeg ønsker mig: En nærhed, man ikke bliver kvalt i. Et rum, man ikke bliver væk i. Afstand uden at tabe den elskede af syne. Gensidig tillid og venskab. Et fællesskab i gensidig respekt, hvorunder begge parter har mulighed for at være sig selv alene og sammen med den anden. En vekslen mellem at være omsorgsgiver og omsorgstager. Varm erotik, hvorunder man gradvis lærer at give og modtage nydelse.
8 comments:
"Det store spørgsmål - som jeg ikke har været i stand til at besvare - er, 'Hvad ønsker en kvinde sig?'" (Sigmund Freud)
"Vil De vide mere om kvindeligheden, så henvend Dem til digterne."
(Sigmund Freud)
"Hvor de elsker, begærer de ikke, og hvor de begærer, elsker de ikke."
(Sigmund Freud - om mennesket)
Sagde han det?
Så må jeg være en afviger. :-(
Eller lad mig citere Woolf:
"The Lighthouse was then a silvery, misty-looking tower with a yellow eye that opened suddenly and softly in the evening. Now -
James looked at the Lighthouse. He could see the whitewashed rocks; the tower, stark and straight; he could see that it was barred with black and white; he could see windows in it; he could even see washing spread on the rocks to dry. So that was the Lighthouse, was it?
No, the other was also the Lighthouse. For nothing was simply one thing. The other was the Lighthouse too."
Beo, en anden vinkel - ved nærmere eftertanke:
Det forekommer mig sandsynligt, at selv Freud kan have været influeret af tidens opfattelse af begrebet 'menneske' som synonymt med begrebet 'mænd' - som Beauvoir siden så udmærket har redegjort for i The Second Sex.
Det stemmer fint med den opsplitning i luder/Madonna, som mænd ynder at henfalde til, når det gælder 'det andet køn'.
Jeg forestiller mig, at denne opsplitning dels er en reaktion på drengens (forbudte og derfor skamfulde) ødipale lidenskab for moderen (Madonnaen) - dels en undvigemekanisme i forhold til den krævende opgave, det må være for manden, at integrere de to - lystobjektet og 'den rene ånd' - i det samme væsen - og i sin egen bevidsthed - som en helhed.
Her overfor kan et medlem af 'det andet køn' kun respondere med et ultimatum, hvis hun vil bevare sin integritet - nemlig: "Get over it - or get lost!"
Behøver jeg at sige, hvilket af de to alternativer drengen vælger, og hvilket manden vælger?
Når alt det er sagt, så vil jeg gerne stille det retoriske spørgsmål: Hvad skal vi med al den psykologiske teori, hvis vi ikke anvender den i praksis?
Således vil menneskeslægten med tiden uddø, da mænd og kvinder ikke længere kan mødes - for manden vil ikke elske en kvinde, han begærer eller begære en kvinde, han elsker - og kvinden vil ikke hengive sig til en mand, som begærer hende, men ikke elsker hende.
Og når kvinden har det på denne måde, så skyldes det utvivlsomt, at hun er den, der penetreres - og altså den, der skal optage et fremmedlegeme i sin krop. Kun når hun er fortrolig med og tryg ved dette udefrakommende objekt i dets helhed vil hun med sindsro kunne - om jeg så må sige - underlægge sig det. (Både fysisk og følelsesmæssigt, mine herrer!)
Velkommen fagre nye verden. Den gode nyhed er: Problemet med overbefolkning vil være løst i løbet af få generationer.
Min kompliment, Tina...meget præcis og klar analyse som jeg er helt enig i.
Med hensyn til, hvad en kvinde ønsker sig - så skal man vel som så ofte før passe på med at generalisere.
Jeg kan derfor kun udtale mig om, hvad jeg ønsker mig:
En nærhed, man ikke bliver kvalt i. Et rum, man ikke bliver væk i. Afstand uden at tabe den elskede af syne. Gensidig tillid og venskab. Et fællesskab i gensidig respekt, hvorunder begge parter har mulighed for at være sig selv alene og sammen med den anden. En vekslen mellem at være omsorgsgiver og omsorgstager. Varm erotik, hvorunder man gradvis lærer at give og modtage nydelse.
"Så let skal det være" som Lis Sørensen synger.
Kan man mon ikke også hævde - og med lige så god ret: Bag ethvert ønske ligger en frygt?
Post a Comment