Den lille havfrue eller Wet Wet Wet

Charlotte Heje Haase, bedre kendt som Spacemermaid, er medieguf. Ikke nok med at den unge dame netop er udkommet med den første danske weblog-udgivelse i bogform – hun er også køn at se på, og så fremtræder hun klædeligt genert i denne sin første tid i rampelyset. En kombination, som nok kan smelte mange (mande)hjerter.

Spacemermaid, som i blogosfæren fremdeles foretrækker at blive omtalt under sit bloggernavn, har gennem et par år - skjult bag anonymitetens maske - ført en Internet-dagbog med intime betroelser om sit privatliv. Det er denne weblog, der nu foreligger som bog under titlen 1001 tårs tøsetanker.

Her følger læseren en stræbsom, men følelsesmæssigt usikker ung kvinde gennem skæve og pinlige situationer på arbejdspladsen såvel som i privatlivet. Fester og caféliv med våde varer ad libitum samt en lige så lind strøm af halvklamme frøer, som må kysses i jagten på prinsen, fylder en del i den lille havfrues tilværelse. Man bliver næsten helt lettet, når man på et tidspunkt læser, at natteregnen indfinder sig, idet man håber, at den vil fortynde alkoholen en smule og lægge en dæmper på de til stadighed ulmende elskovsgløder.

En dag eller to i sofahjørnet med 1001 tårs tøsetanker svarer, hvad underholdningsværdien angår, omtrent til at tilbringe et par dage med at læse sig igennem venindens aflagte stakke af dameblade. Tonen er let og munter, oftest selvironisk – og på indholdssiden er det muligt for de fleste kvinder at genkende sig selv i Spacemermaids bekymringer om, hvorvidt dagens Mr. Right nu er seriøs eller ej.

I længden finder jeg dog de mange gentagelser en smule søvndyssende, ligesom jeg flere gange undervejs får lyst til at ruske lidt i forfatteren og spørge, hvordan så intelligent og velformuleret en kvinde kan opføre sig så tåbeligt?
Men det er måske bare et surt opstød fra en ældre medsøster, som kun har været seriøst beruset ved ganske få lejligheder og (heldigvis) aldrig selv har oplevet at vågne op ved siden af et hankønsvæsen uden at kunne huske, hvordan han egentlig kom ind i billedet – og i sengen.

Siden udgivelsen er Spacemermaid blevet headhuntet som fast klummeskriver til Femina. Det er hende vel undt, for der kan næppe herske nogen tvivl om, at damen har talent for at skrive indenfor denne genre. Om hun nogensinde vil udkomme med et værk af blot tilnærmelsesvis den tyngde, som hendes litterære idoler, Virginia Woolf og John Donne, mestrede, vil jeg stille mig mere tvivlende overfor. Men hvem ved? Måske den luftige lille havfrue vil træde i karakter som romanforfatteren Charlotte Heje Haase, når hun engang bliver stor.


Spacemermaid:
1001 tårs tøsetanker

Politikens Forlag 2007