Men så kom de kristne og blandede sig. Festen blev mixet op med højtideligholdelsen af Johannes Døberens fødselsdag, som man fastsatte til d.24. juni. Ikke et ondt ord om Johannes Døberen, men det var nok her, at tingene begyndte at køre af sporet.
Senere kom inkvisitorerne nemlig til og med dem traditionen for, at kvindeforskrækkede mandspersoner under henvisning til Kirkens (og mandsvældets) ufejlbarlighed kunne riste sagesløse kvinder over en sagte ild. I dag sætter vi stadig en heksefigur på bålet - og højdepunktet indtræffer, når hun bryder i brand.Jeg synes, det er skræmmende, når man tænker nærmere over baggrunden - og over de psykologiske implikationer. For var og er heksene rundt om på de mange bål noget som helst andet end projektioner af bødlernes egne indre dæmoner? Det sete afhænger jo af øjnene, der ser.
8 comments:
Ca. 100 af heksene som blev brændt var mænd...mærkeligt.
http://www.goldendays.dk/composite-1045.htm
@Beo - tak for linket.
Samme sted kan man læse følgende:
"Renæssancen var heksejagternes tid. Christian 4. troede selv på heksekunst, og med sin lov ”Om Trodfolck oc deris Medvidere” fra 1617 lagde han grund til de danske hekseforfølgelser. Det blev aldrig så voldsomt som i det øvrige Europa, men i de år, hvor bålene flammede, blev omkring 1000 danske kvinder brændt.
Det var kirkens mænd, der agerede dommere og anklagere i hekseprocesserne. I virkeligheden var de fleste hekse blot kloge koner, som helbredte med urter og magi. Der var også mandlige troldkarle iblandt de henrettede, men hele 90 % var kvinder. Danmarks sidste heks blev henrettet i 1693."
90%! Beware ladies - (og I 10%, som man kunne tage fejl af)! Husk, at man kan hurtigt selv blive taget for en heks, når man dyrker omgang med troldfolk. Også selvom man ikke har været sig bevidst, at det var, hvad man gjorde. For det er ikke til at se det, hvis man ikke lige vé' det: Hans Excellence kommer nemlig i mange skikkelser - always dressed for the occasion. Ha' nu en god aften - and hey, let's be careful out there!
;-)
Which witch?
Sidder pudsigt nok netop arbejdsmæssigt dybt begravet i Chr. Firtal og hans heksetro - set i en lidt alternativ vinkel. Ganske forførende anderledes vinklet egentlig. Men mere må jeg vist ikke afsløre lige nu...
Jeg dykker i arbejdet igen. :-)
Ane-Marie - du har greb om de der cliffhangers. ;-)
Ifølge Troels Lunds "Dagligt liv i Norden" var størstedelen af dem, der blev brændt som hekse, ikke kloge koner, men fattige gamle kvinder der var blevet trynet og havde sagt hånlige og stærkere medborgere imod. Deres ord blev tolket af samfundet som forbandelser.
Upopulære præster og stærke intelligente kvinder blev også brugt som syndebukke for de problemer og den overtro, der nu engang kunne være i et lokalmiljø, men de udgjorde ikke størstedelen. Det var svage medborgere, det først og fremmest gik ud over - "de anderledes", "taberne". Om de blev brændt på bålet var afhængigt af, om de havde stærke familier til at beskytte sig eller ej - ikke om de havde spændende urter i krukkerne. De fleste "hekse" havde intet i krukkerne, for de var ludfattige.
Jeg vil for øvrigt varmt anbefale det værk. Det er brandgodt skrevet og samtidig en klassiker i dansk etnologi og historie.
mvh Vibeke
Hovs!
Jeg ser lige at "Dagligt liv i Norden i det sekstende århundrede" er tilgængeligt online. Der er sørme en, de har scannet hele 14 binds værket!
Her:
http://runeberg.org/dagligt/
mvh Vibeke
Tak for oplysningerne, Vibeke! :-)
Post a Comment