Træt ind til marven af hedehvid himmel af træers massivtgrønne ro træt af stilstand og dæmpede stemmer og latter fra plænerne bagved de støvede ruder træt indtil døden af drømmes gentagelse vrangtyranni diskrepansen imellem erfaring og håb føj for satan blindt stirrende huse står hvor de stod dagen før intet nyt under solen og dynen af danmarksfad sommerbleg hverdag det gen-tagnes grimhed spejler kun tomhed træt træt ind til marven af ingenting ingen at tale om intet med tomrum bag tomrum rejser sig under en hedehvid himmel mens urene tikker i cirkler i cirkler begejstringen gemt under gråtoner gadens trafikstøj en susen der blot varer ved indtil natten igen falder på med sin tavshed kun for at holde dig vågen i tinitussusen spændt op som en fjeder af modstand hvidglødende ind i din hjernebarks mudrede væv spændt ud på det svedige lagen - insignifikant
10 comments:
Jeg kan virkelig godt lide spillet mellem form og indhold, og når man så går ind i linjerne og i rytmen - så er der hele tiden gevinst, synes jeg. Del- og helmængder er hver for sig tilfredsstillende, så alt i alt: godt! :-)
og dog intenst!
Just, men hvor kom dog det 'dog' dog fra??
Er det en ny form for dogme-regler?
Ikke på vilkår om jeg kan finde nogen dogserv i min første kommentar.
Det er for dogligt!
Dogmedigt eller 'dog-mæ-digt' som vi siger på Fyn om de tekster, der lige får lov at smutte med ind over den kvalitetsmæssige spærregrænse! ;-)
Nå, blot et spinkelt forsøg på en morsomhed. Tak for pæne kommentarer.
Ja, for øjeblikket forsøger jeg at finde en ny form, hvor jeg koncentrerer mig mere om tekstens musikalitet og rytme, end jeg tidligere har gjort.
Indholdsmæssigt er jeg godt klar over, at nærværende tekst er noget på den tunge side. Men det er jo ikke fest og ballade alt sammen.
:-I
forklaring: "dog" som understregning af modsætningen mellem titlen "insignifikant" og selve digtets intensitet.
ps: jeg havde faktisk skrevet min kommentar, før jeg kunne se din, Beo...
...og jeg kan rigtig godt lide dine nye skrive-eksperimenter, Tina!
Kirsten - det glæder mig! :-)
Nåååå, Kirsten - på den måde!
Typisk mig at paranoisere.
Tsk tsk tsk...
Sorry.
'Paranoisere' - endnu et udtryk fra Beologisk Ordbog må man formode.
Well, jeg forstår vist, hvad det dækker. Den slags kender jeg til fra mig selv. ;-)
Post a Comment