Saturday, July 7, 2007

Sociopatens maske

". . . a person lacking eros (love) can be charming . . . the presence of eros makes life difficult for people . . . Eros means caring, and if someone cares for whatever or whoever it may be, worries, nervousness, even neurotic tensions can be the result. Loving persons are seldom cool and relaxed, but people suffering from a deficient eros are unconcerned and so do not worry; often they are very relaxed and easy-going.

Relationships (for psychopaths) are things of the moment . . . their motto seem(s) to be "Out of sight, out of mind."

Adolph Guggenbuhl-Craig, The Emptied Soul.

"Callous, deceitful, reckless, guiltless . . . The psychopath understands the wishes and concerns of others; he simply does not care . . . The psychopath believes that rules and morals are for other, weaker people who obey because they fear punishment . . . No matter how bright, and a psychopath is often very bright, he rarely maintains a regular job . . . he may have an ingratiating manner and superficial charm, be persuasive, poised . . . Lying, evasiveness, feigned forgetfulness, vague and inconsistent answers about his past . . ."

Dr. David B. Adams

Vil du vide mere om sociopater, så klik ind på The Psycopath - The Mask of Sanity. Under de tilhørende links finder jeg især dette interessant.
Flere relevante oplysninger finder du på denne blog.

Da sociopaten, ifølge sagkundskaben, bliver stadig mere udbredt som samfundstype, kan det nok være værd at sætte sig ind i, hvad det er for en størrelse, vi her har med at gøre.

7 comments:

Anonymous said...

Ak ja - jeg har selv problemer med min indre Sociopat. du skal vide hvor meget jeg har googlet den - bare for at finde ud af hvordan pokker jeg giver den modspil!

Men de indlæg jeg finder, rækker ikke til andet end små poppede Alt For damerne-spalter.

Med andre ord: Intet virker.

PS: Jo, jeg har faktisk fundet en kur mod sociopaten - nemlig ren ignorance.

Tina Charlotte Møller said...

Lonni - øh???
Er det en joke?
Har jeg momentant mistet min humoristiske sans?
Synes du, at jeg gør for stort et nummer ud af emnet, elller..eller?
You lost me there.... :-/

Anonymous said...

Hvilket? Nej da. Eller måske lød jeg mærkelig?

Ærligt skal det lyde herfra, - dit indlæg pillede ved noget i mig, som jeg indimellem skænker en tanke:

Nemlig det, at jeg er overbevist om, at vi er mange der er sociopater - og flere kommer til. Det er Tiden, der "uddanner" sociopater.

Jeg snakkede netop med en veninde i går - om dette - hun mente nu ikke jeg var "dér"..Men et eller andet sted - sådan indeni -, tænker jeg at jeg rummer "sådan en fætter". Så nej, en joke er det ikke.

Og hvis du vil ramme en socipat - ved jeg at ignorance er det bedste våben.

Så..

Tina Charlotte Møller said...

Lonni - tak for uddybningen. :-)

Jeg ved såmænd ikke, om jeg vil 'ramme' en sociopat. Det vil man naturligvis gerne i det øjeblik, man såres af en. Tryk avler modtryk!

Men for mig handler det i højere grad om at sætte fokus på problematikken - og forsøge at advare andre om sådanne typer.

Det er naturligvis en opgave, som nok vil være dømt til at mislykkes fra starten, da de fleste af os jo fortsat (og heldigvis) har en grundliggende tillid til andre mennesker.

Man kunne altså sige om mig, at jeg har en 'mission'. Haha (selvironisk latter) - på den anden side set, så vil jeg hellere koncentrere mig om litteraturen.

Men selv når man beskæftiger sig med den (eller hvad der nu end optager den enkelte), så er man jo tvunget til i sit daglige liv at navigere i en verden, hvor alt ikke er lige rosenrødt hele tiden.

Anonymous said...

Jeg tror også det er blevet lidt et modefænomen - det der med at spotte psykopater/sociopater.

Og det interessante er - hvem der kalder hvem for "sådan én".

Det ku også tænkes at en socipat ville føle sig rendt over ende af en såkaldt normal personlighed, der ikke havde hans "forstyrrelser"? At han i virkeligheden kunne anklage "normale" for at være sociopater?

danser man ikke efter hans pibe - er man vel en "trussel" for ham?

Så det jeg gerne vil ind til her er
vores forskelligheder - og vore grænser. Nogle har ingen grænser - nogle har dem omkring kroppens linjer. De første kaldes sociopater. De sidste er vel dem, der knækker utroligt let.

Måske er må man kigge i historien. Når folk blev henrettet på torvet - og alle stimlede sammen for at se folk dø - i dag ville vi kalde det usmageligt - dengang var det en oplevelse.



Vil det sige, at det virkelig er Tiden, der stiller folk under en særlig "domstol" - at er man sådan og gør man sådan så er man sociopat ?


Og hvorfor betalte sociopaten ikke penge tilbage til tiden? Var han kold og kynisk eller stadig broke og fattig?

Engang lånte jeg en kæmpe værk ud, som jeg havde skrevet på et voksenpædagogisk kursus.

Jeg fik aldrig dette værk igen. Da jeg tillod mig at nævne det for veninden, blev hun ret indigneret. Jeg blev jo vred - for det btød noget for mig - og så havde vi balladen.

I dag har hun sikkert glemt alt om det. Men jeg ser hende ikke som sociopat - mere som en meget sjusket og rodet kvinde.

Tina Charlotte Møller said...

Tjah, Lonni - jeg mener jo, at en grundig læsning af de hertil refererede links giver et ganske godt indtryk af, hvordan man kan definere en sociopat. Dertil kommer så den personlige erfaring, uden hvilken jeg ikke tror, at nogen kan (be)dømme et andet menneske som værende netop dét.

Som jeg forstår det med tiden - eller det tidstypiske - så handler det om, at på den ene side den stadig mere grænseoverskridende og respektløse adfærd, som vi bliver vidne til f.eks. i medierne - og på den anden side den øgede distance, der er kommet mennesker imellem (ironisk nok - den globale landsby taget i betragtning), synes at nære sociopatiske træk i de mennesker, som måske i forvejen er genetisk disponerede for at udvikle dem.

Under alle omstændigheder kan man naturligvis ikke (hverken som lægmand eller specialist) 'diagnosticere' nogen som sociopat på baggrund af enkeltstående handlinger eller væremåder. Man må se på det samlede billede over tid.

Jeg skal da heller ikke på nogen måde erklære mig tilstrækkeligt fagligt kvalificeret til på egen hånd at dømme nogen som sociopat.
Det vil altid være fornuftigt at forelægge en sådan mistanke for én, der har en relevant uddannelse i og erfaring med at undersøge den menneskelige psyke.
Men derfor kan man jo godt, på baggrund af egne erfaringer og det, man har læst sig til, tage sine forholdsregler.

Anonymous said...

Hej igen

Jo, du har da ret i, at den grænseløse adfærd vi er vidne til fra mediernes side - gør noget ved mennesket - jeg tænker meget på de børn, der vokser op - dem der er omkring de 7 - 12 år - dem, der lever bag computerspil o.l - måske er jeg for hastig når jeg siger, at de kunne få flyttet deres grænser så meget, at de mistede fornemmelsen for hvor langt de ka gå i forbindelse med folk IRL - måske er det i virkeligheden forældrenes fornemmeste opgave, at prøve at få børneme sluset ind i en mere nærværende hverdag - med ganske down-to-earth opgaver - og ikke blot - et hej, - nå - skal du sidde ved computeren igen? (mens de så lader det være sådan.)

Nærvær. Nærvær. Nærvær. Nærvær. Barndom. Ikke for tidligt voksen - men barndom! med alt det fede - med bøger at læse, med lege at lege, - med socialt samvær uden knive -

åh, men det går så helvedes stærkt det hele...

Kh
Lonni