Mellemrum

Lauren Hartke er kropskunstneren - i Don Delillos værk af samme navn - der bruger sin egen krop som medium for det kunstneriske udtryk. Lauren Hartkes mand, filmkunstneren Rey, dør pludseligt, og hun befinder sig nu alene i en mærkværdigt løsrevet tilstand i det store hus ved havet, som de har lejet for en kortere periode.

En dag opdager Lauren en fremmed og næsten sprogløs mand i huset. Skønt manden ikke kan redegøre for sin tilstedeværelse i hendes hjem, tager Lauren ham til sig, som om han var et forhutlet barn, der skulle drages omsorg for. Det viser sig snart, at den mystiske fremmede tilsyneladende er i besiddelse af en besynderlig erindring om samtaler, som tidligere har været ført imellem Lauren og hendes mand - samtaler, som han kan gentage brudstykker af uden dog at kunne forstå ordenes betydning.

Kropskunstneren giver ikke sine hemmeligheder væk. Tolkningen af denne foruroligende fortælling påhviler den enkelte læser. I min tolkning fremstår den fremmede mand som en projektion af en udspaltet del af Laurens personlige erindring, betinget af hendes choktilstand og savn. Manden antager sin særegne halvt maskuline og halvt feminine eller barnlige skikkelse, der ligner en krydsning mellem Lauren selv og hendes afdøde mand, som følge af den sensitive kropsbevidsthed, igennem hvilken Lauren erfarer verden og formulerer sin viden om den.

Et af flere spor, som peger i retning af en sådan tolkning, findes under morgenmadsscenen i værkets første kapitel, hvor (angiveligt) Lauren tænker:
"Eller du bliver en anden, en af personerne i historien, fører en samtale du selv finder på. Du bliver sommetider en mand, lever mellem linierne, gennemspiller en anden version af historien."

Kropskunstneren er i det hele taget et værk som beskæftiger sig med mellemrum, overspring og forskydninger. Det væsentlige er ikke, hvad der foregår på romanens realplan, men hvad der dukker op på grænsen mellem realplan og tankeplan, eller i den brøkdel af et sekund fra en given impuls sætter ind og til den giver sig udslag i registrerbar handling. Delillo er en fremragende stilist, der kan registrere og beskrive selv de mest minutiøse detaljer i dagligdags scenerier, så de tilføjer hverdagens rutiner nye og nærmest skræmmende betydningsdimensioner og vækker den læsendes opmærksomhed på samme i hans eller hendes eget liv.

Don Delillo:
Kropskunstneren

Centrum 2001