"Mens Bernt Halvorsen var dybt bekymret for atomoprustningen og den kolde krig, og gerne ville gøre noget ved det, sad stud.mag. Pål Andersen hjemme på sit værelse og læste mærkværdige digte, som han havde store problemer med at tyde. [...]hvilken glæde kunne ikke fylde ham hvis han efter lang tids arbejde med fx et modernistisk digt pludselig forstod! Allerstørst havde glæden for øvrigt været når han forstod intuitivt, med det samme. Hvorfor? Fordi der i dette øjeblik skete det at hans egen søgende, og urolige, og i de fleste tilfælde utilpassede sjæl med den største selvfølgelighed smeltede sammen med hans egen samtids bevidsthed.Han var da blevet oplyst, og det på højeste niveau. Det gav ham en indre stilfærdig tilfredstillelse, fordi virkeligheden da berørte ham og han ønskede inderligt at nogen i dette øjeblik kunne komme og besøge ham på hans værelse, for da ville han læse dette digt op for den som kom."
Dag Solstad:
Professor Andersens nat
No comments:
Post a Comment