Det ’du’ i digtet er ikke kun dig
er ikke helt dig
det ’jeg’ i digtet er ikke kun mig
er ikke helt mig
men en delmængde
en mulighed
et fragment
som trækker glødetråde tilbage i tid
- måske frem
når jeg skriver ’solen’ skriver jeg om alle sole
om lys som engang kom ind i verden
hærskarer af skygger
tilbage til Adam taler med
når jeg taler om ’en mand’
æblet er ikke kun det æble vi stjal
i en have og spiste i går
men årtusinders sødmefyldte
fristende frugter
sådan læser du digtet
for at læse det vel
jeg er ikke kun mig
jeg er Eva
sådan læser du mig
for at læse mig vel
alt er så meget mere end det lader til at være
når du åbner dine grænser
til den store sammenhæng
når du lader verden være
hvad den er
og læser teksten
3 comments:
Kære Tina,
Jammen det er jo fuldkommen rigtigt.
Glæder mig til at læse lidt mere.
Tak for oplevelsen
Hilsen
Henrik S. Holck
Ja Fuldkommen rigtigt
Hilsen fra
Henrik S. Holck
@Holck - velkommen til og mange tak for kommentaren. Det glæder mig, at have dig som læser. :-)
Post a Comment