Neapelgul - okker strækker sig
under novemberbleg himmel
skoven står brun
stedvis afbrudt af granernes dybgrønne tårne
I krattet bag ruden
plukker sort fugl med gult næb
de rødeste bær
af de spinkleste kviste
Solfragment brænder i husets kamin
venter dig
med en glæde så varsom
du næppe forstår det
det gløder
Nu sner det
tøvende
indledningsvis
5 comments:
Smukt og stille...stille :-)
Efterår - få ord - fremaner mange billeder. Smukt
ps kig gerne indenfor på min blog
@Brian - tak. Ja, der var stilhed i situationen. I det indre såvel som i det ydre. Derfor også i digtet. :-)
@Rimkoger - tak, for kommentaren og for invitationen.
Fint og - mæt.
Dejligt.
Ane-Marie, du er en af de kommentatorer, hvis positive tilkendegivelser betyder noget særligt for mig. Mange tak! :-)
Post a Comment