Skidt til fortæring

Hvor er jeg dog inderligt træt af de underlødige fødevarer, som i dag forefindes i dagligvarebutikkerne. Indtagelse af sådanne kan ikke blot risikere at medføre vægtøgning, men kan også føre til nedbrydning af immunforsvaret og dermed til alskens ubehageligheder fra hyppige infektioner i luftveje, ører og underliv, til mavesår, kræft, nervøse lidelser og stress.
I mine bestræbelser på at ændre mit til tider skrantende helbred til det bedre, har jeg - efter med beskedent udbytte at have henvendt mig i det etablerede sundhedssystem, hvor man kun symptombehandler - opsøgt en kostterapeut. Dette har ledt mig videre til litteratur om gode og mindre gode fødevarer. Nu bestræber jeg mig så på at udelukke visse fødeemner fra min kost og at spise mere af andre.
Jeg vil blandt andet gerne undgå gær, sukker, oksekød, svinekød, hvidt mel, eddike og mælkeprodukter. Desuden vil jeg gerne leve så økologisk som muligt. Og hvad opdager jeg så?

Det er så godt som umuligt at finde varer, som ikke indeholder en eller flere af disse ingredienser. Hvorfor er der f.eks. sukker i en dåse fiskekonserves? Angiveligt for at konservere produktet. Men var det så ikke at foretrække, at produktet havde en kortere holdbarhed?
Brød må jeg selv bage, hvis jeg vil have det uden gær og hvidt mel. Helsekostbutikkens udvalg er stærkt begrænset, og i de almindelige dagligvareforretninger er det utænkeligt at støde på et anstændigt brød.

Grønsager skal der til - og i et mere beskedent omfang også frugt, men på hylderne forefindes fortrinsvis importerede varer. De fleste er overdænget med sprøjtegifte, i mange tilfælde er de endnu umodne, når de ankommer her til, men de fordærves til gengæld hurtigt. Jeg kan altså vælge imellem hårde, grønne bananer eller halvrådne med sprækker i den brunplettede skræl. Jeg kunne spise æbler i stedet, men det er ærligt talt en tam fornøjelse efterhånden. Igen er størstedelen af æblerne importeret, og de smager af så godt som ingenting. Hvad blev der af de gode danske æbler, som var så sprængfyldt med sødme og saft?

I kødafdelingen er der svinekød og oksekød i lange baner. Bevares, det er muligt at få både kylling og kalkun, men kvaliteten er sjældent værd at skrive hjem om. Fisk? Tjah, torsk og rødspætter syltet ind i æg, mel og rasp kan man købe i de fleste forretninger. Vil man have noget mere reelt, så må man ind omkring fiskehandleren. Lammekød er det lejlighedsvis muligt at få i de større dagligvarebutikker, men vildt kan man godt glemme alt om.

Nu skal jeg helst undgå mælk, men også her har jeg en anke: Det pjask, som findes i diverse kartoner i kølediskene, har intet at gøre med mælk. Jeg har engang, da jeg boede på landet, hentet mælk på en gård. Den ægte vare. Rigtig mælk er tyktflydende, samler fed, gul fløde på toppen, når den står nogle timer, og smager himmelsk. Men nogen har fået den formidable idé, at mælken er bedre for os, hvis den behandles og omdannes til noget, der mest af alt minder om grøftevand. Måske vi i virkeligheden bare skulle drikke en smule mindre - og så til gengæld vælge den fede og uspolerede vare, som kommer direkte fra koen?

Jeg er inderligt træt af, at dét at vælge en sundere livsstil skal være forbundet med så store omkostninger - det være sig økonomisk såvel som tidsmæssigt. Vi lever simpelthen ikke i overensstemmelse med de behov, som kroppen har, og det er da også meget vanskeligt at gøre det, så længe de fødevareemner, som udbydes i almindeligt tilgængelige butikker, er så ringe.

Blandt de værste, hvis vi skal sætte navne på, er butikker som Netto og Aldi. Hvor mange lødige fødevareemner forefindes hos dem? Jeg vil vove den påstand, at omtrent to trediedele af deres fødevarelagre består af sukkervarer og varer, som er fyldt med samme. I adskillige Netto-butikker ser emnerne i afdelingen for frugt og grønt desuden ud som om, de er opkøbt umiddelbart inden dagens auktion lukkede: Her er de før omtalte grønne bananer side om side med de flækkede brune. Her er importerede giftæbler med neglemærker, mugbefængte broccoli og stenhårde avokadoer, der rådner i løbet af få dage, når først de er hjembragt.

Jeg synes, at det er direkte kriminelt, at det er tilladt at sælge så meget skidt til fortæring, som man gør i butikkerne i dagens Danmark. Og jeg synes, at de lødige fødevareemner fortsat er for dyre og for lidt udbudt i butikkerne.

Den eneste mulige løsning synes at være at få sit eget jordlod og begynde at dyrke egne produkter, købe vildt af en lokal jæger og mælk på nabogården. Tilbage til naturen! Det ville ikke gøre mig noget, men da vi jo ikke alle kan leve sådan, så er det stadig nødvendigt, at vi protesterer og kræver regeringsindgreb mod underlødige fødevarer i dagligvarebutikkerne.