”Lingvister foragter nordister, der arbejder med sprog, på samme måde og af samme grund som litteraturvidenskabsfolk foragter de nordister, der beskæftiger sig med litteratur. Lingvisterne og litteraturvidenskabsfolkene ved, at det er dem, der sidder inde med den teoretiske kompetence om henholdsvis sproget og litteraturen. Det er dem, der er internationalt orienteret, der løfter blikket op over det hjemlige og kendte. Litteraturvidenskabsfolkene og lingvisterne er de ægte forskere, teoretikere, videnskabsmænd og –kvinder. Nordisterne er praktikerne, dem, som ved en hel del om Hamsun eller om Setesdalsdialekten, men som ikke evner at sætte det ind i en større sammenhæng, løfte det partikulære og nationale op på et alment og højt teoretisk niveau.”
Denne situationskarakteristik kan vi, der selv har en akademisk uddannelse indenfor sprog og litteratur, nok alle nikke genkendende til.
Citatet stammer fra De bedste af os, Helene Uris nyeste roman om livet indenfor universitetsverdenens mure. Læs min anmeldelse af værket på Sentura.
2 comments:
Kender situationen fra Religionsvidenskab! Her er det noget med at teologerne og religionsvidenskabsfolkene ikke har så meget tilovers for hinandens arbejde med og tilgang til kristendommen :-)
Hm
Kunne man ikke tænke sig en teoretisk praktiker?
eller en praktisk teoretiker?
Post a Comment