Tak, hr. Togmand!

En trivelig, ældre herre er togkontrollør i lyntoget mellem Jylland og Sjælland her til morgen. Han har ikke synderligt travlt. Et par gange kommer han i adstadigt tempo gennem vognen, men først den tredie gang spørger han, om der er nye rejsende? Han standser op og veksler et par ord med hver passager, han billetterer - også med mig. De søvnige forretningsmænd bag mobiltelefonerne, de klatøjede studiner, den ældre dame, som har skjult sin perfekt malede, men noget sammenrimpede mund bag en bog - og undertegnede vågner lidt af vores halvsovende tilstand og kigger efter den snakkesalige togmand, som fortsætter sin runde på samme vis.

Den unge togstewardesse kommer ilende gennem vognen og siger noget til ham. Hun er vist bange for, at hun ikke når alt det, hun skal.
Togkontrolløren tager det i helt tilbagelænet stil: "Nårh, ja ja, tag du den bare med ro," siger han gemytligt, "der er ingen, der siger, at du skal løbe med 200 kilometer i timen. Du skal jo gerne holde nogle år endnu."
Vi andre kan ikke lade være med at lytte. Vi, som sidder tæt på hinanden, får øjenkontakt, smiler.

Stewardessen går tilbage til sin salgsvogn. I den fjerneste ende af kupéen høres kontrollørens stemme - med påtaget alvor: "Hør, hvad søren er det? Sidder du og læser lektier i min togvogn?"
En spinkel pigestemme svarer: "Nej, jeg går ikke i skole endnu."
"Gør du ikke det?" siger kontrolløren "du er da ellers en stor pige. Men så skal du vel snart til det."
Ja, det skal hun da, siger farmor, som ledsager den lille.
"Nåh," siger kontrolløren, "ved du, hvad det første er, du skal lære? Du skal lære at skrive Far og Mor og Farmor og Mormor. Det er meget vigtigt. Nu skal du se, så tager vi et nyt ark papir her, og så skal jeg vise dig, hvordan du gør!" Og så sætter den gode togmand sig ned og begynder at stave med den lille pige.

Passagererne smiler. Den tidlige grå februarmorgen lysner en smule mere på denne strækning mellem Fredericia og Odense. Med nogle få bemærkninger og en sjælden imødekommenhed har en ældre mand i uniform, en mand, som lever op til sine egne ord, lært os en vigtig lektie:"Tag den bare med ro!"
Tak, hr. Togmand!