Lidt mere om HSP

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om The sensitive kind eller begrebet HSP (highly sensitive person), som indtil for nylig var ret ukendt for mig.

I dag har jeg hentet Elaine N. Arons bog, The Highly Sensitive Person, på biblioteket og er begyndt at læse den. Et afsnit i bogen omhandler HSP-personens særlige vanskeligheder i nære relationer, herunder "The Fear of Honest Communication". her står for eksempel:

"Overall, sensitivity can greatly enhance intimate communication. You pick up on so much more of the subtle cues, the nuances, the paradoxes and ambivalences, the unconscious processes. You understand that this sort of communication requires patience. You are loyal, conscientious, and appreciative enough of the value of the relationship to be willing to give it the time.
[...]I think most people, but HSP's especially, dread anger, confrontation, tears, anxiety, "scenes", facing change (it always means the loss of something), being asked to change, being judged or shamed by our mistakes, or judging or shaming anyone else.
You probably know rationally - from reading, experience, and perhaps relationship counseling - that one has to have all of the above if a relationship is going to stay fresh and alive. But for some reason that knowledge does not help when it comes time to plunge in and blurt out your feelings.
Furthermore, your intuition is leaping ahead. In a very real, arousing, semiconscious imaginary world, you are already experiencing various ways the conversation might go, and most of them are distressing."
(Aron 1999:156)

Åh, hvor jeg kender det! Jeg tror på ærlig kommunikation og åben dialog som det bedste middel til både nærhed og konfliktløsning, men netop af ovenfor anførte grunde er jeg også bange for den og tilbøjelig til at udsætte og udsætte de samtaler, med en partner eller andre nære relationer, hvorunder noget står på spil. Ikke nok med, at jeg frygter en konfrontation og forestiller mig adskillige måder, hvorpå samtalen kan tage en ubehagelig drejning eller ende i uforsonlighed. Jeg kan også se den problematik, som har medført behovet for en samtale, fra adskillige forskellige vinkler på én gang. Så jeg går som katten om den varme grød og føler et stigende følelsesmæssigt pres, indtil jeg, i ren desperation, brat tager hul på emnet, hvilket selvsagt ofte fører til, at jeg ikke får udtrykt mig så klart, som jeg gerne ville, at jeg smider for mange vinkler på bordet på én gang og dermed overvælder den anden part, eller at jeg glemmer at holde pause og lytte til, hvad den anden har at sige. Mit eget ubehag og min angst i situationen bevirker, at jeg først i tilbageblik får hentet min samtalepartners synspunkter (og hans gestik og mimik i situationen) frem igen. Og for at kunne give passende respons, må jeg så nok en gang bringe emnet på bane. Det er lige vanskeligt hver gang.

Jeg har nok altid misundt dem, der var bedre til at gribe om nældens rod i en sådan situation, end jeg selv er. Jeg troede jo, at alle mennesker gik rundt med overvejelser, der svarede til mine, forud for en betydningsfuld samtale. Men det gælder åbenbart i udpræget grad for højt sensitive personer.

Man behøver vist ikke megen fantasi for at forestille sig, hvordan situationen kan gå i hårdknude, hvis der er tale om to højsensitive, som skal have en samtale om et følsomt emne. Til gengæld omtaler Arnold også de fordele, som er forbundet med en nær relation mellem sådan to. Hun siger blandt andet:

"Being close to another HSP should have great advantages. Each feels so understood, at last. There ought to be fewer conflicts about how much is too much, about spending time alone. You probably enjoy similar pastimes."
(Arnold 1999:150)

Jeg læser - og bliver klogere. Selv mange hændelser i min fortid (hændelser, jeg troede, var særegne for mig, men som åbenbart oftere forekommer for højt sensitive personer end for gennemsnittet) forklares her for mig som - ja, netop som et resultat af, at jeg formentlig er en HSP i et ikke sensitivt samfund.

"Du oplever så stærkt", sagde min ven engang til mig. Det gør højt sensitive personer. Deraf betegnelsen. Det pudsige er, at jeg tror, at også han er en højt sensitiv person, og at det er grunden til, at vi begge - i mange situationer - har følt den gensidige forståelse, som Arnold omtaler. Men det må naturligvis tilføjes, at der findes forskellige grader af HSP, og at to højt sensitive personer kan være højt sensitive på forskellige områder.

Her giver Elaine N. Aron selv en kort video-introduktion til begrebet HSP.