Friday, August 1, 2008

Større end dit værste mareridt

Du har sat dig selv i skyggen
og jeg tænker
du har brug for at gå ind i mørket lidt
for at træffe dine djævle
for at se den skrift på væggen
og forstå du selv er større
end dit værste mareridt



Bækkens diamantlys under solens strålespil
admiralens glødelegeme
mod de tunge brombærgrene
glædens fulde farvespektrum blot ved det
at være til
venter på dig når du vender hjem
fra dér hvor du er ene

2 comments:

Anonymous said...

åh, den første strofe er meget, meget...gribende.

Igen omsvøb, ingen lyriske tilbageholdtheder. Bare en brutal og ægte (og kærlig) slagkraft!

Tina Charlotte Møller said...

Tak, Silhuet!