Var til møde i MA i dag. Et længere referat vil senere blive publiceret her på bloggen. Lad mig blot med det samme sige, at da jeg - efter det ordinære fællesmøde - fik besked på, at jeg i umiddelbar forlængelse heraf skulle stille til et personligt møde hos en af konsulenterne, fordi der angiveligt var "noget med, at jeg havde en blog, hvor jeg skrev og åbenbart udbød serviceydelser", blev jeg så rasende, at jeg rystede, idet jeg rejste mig op i forsamlingen og svarede: "Det skulle vel ikke snarere handle om, at jeg skriver nogle ting på min blog, som man fra systemets side ikke bryder sig om at læse?"
Måske tager jeg fejl. Det hævdede konsulenten. Det drejede sig slet ikke om min blog, men om mit CV, hævdede han. Konsulenterne i MA har sandelig ikke tid til at sidde og læse de enkelte medlemmers private blogs, sagde han. Men hvordan kan det så være, at mødelederen formulerede sig, som hun gjorde?
Under alle omstændigheder klang dette nummer hele tiden for mit indre øre, og det ringer fortsat i dem.
6 comments:
Hvilke serviceydelser er der tale om Tina? Er det noget du har holdt skjult for mig?
Hm?
Er de gratis?
Indbefatter de et lækkert spa og børnepasning?
For så er jeg da vældigt interesseret. :-)
Sorry - men det er bare så dumt at det er umuligt at tage alvorligt.
Meen nu var det jo heller ikke mig det sådan gik ud over - så var jeg nok blevet ganske gedigent gammeldags godt gal i skralden.
Nærmere forklaring følger i et selvstændigt indlæg en af de kommende dage, Harning.
Jeg kan dog allerede nu sige, at jeg aldeles ikke har udbudt nogen serviceydelser af nogen som helst art på min blog (eller andetsteds for den sags skyld.)
Jeg har ganske vist gjort klart i et tidligere indlæg, at jeg ikke forstår, hvad landets kultur- og forlagsredaktører venter på - nu hvor undertegnede kan få et journalistkursus smidt efter sig, såfremt det er arbejdsgivers betingelse for at ansætte mig. Men det er da også det nærmeste jeg er kommet det at udbyde serviceydelser.
Næh du, jeg kan ikke bevise noget her og nu, men jeg er ret sikker på, at det her handler om, at nogen har læst noget på min blog, som vedkommende ikke brød sig om, og eftersom ordet, trods alt (endnu) er frit i Danmark, så må man prøve at finde en anden måde, hvorpå man kan få skovlen under den højtråbende dame. Det gør man så ved minutiøst at undersøge formuleringerne i mit CV på jobnet i et forsøg på at finde noget, man kan hænge mig op på dér. Det var da også tæt på at lykkes - havde det ikke været fordi, jeg rent faktisk har rent mel i posen.
Men som sagt: Nærmere redegørelse for begivenhedsforløbet følger snarest.
Dumt? Ja, det må du da nok sige, men jeg nåede virkelig at blive godt tosset over det.
Det er virkeligt horribelt!!!
Jeg måber. Jeg synes det er et overgreb mod din personlige integritet, jeg synes det er mangel på respekt for dig og det stor stykke arbejde du gør, både for at rejse spørgsmål ved tingenes sammenhæng og for at finde en tilfredsstillende - ja måske endda inspirerende - vej ind på arbejdsmarkedet.
Jeg synes dt er gotesk og perfidt udtalt, g hvis nogen - som i "NOGEN" - læser med her, så burde de skamme sig!
Go for the gold, Tina-Charlotte! Because your worth it ;-)
Louise, tusind tak for opbakningen. Ja, jeg blev jo nok så vred, fordi jeg havde samme oplevelse: At det var et overgreb på min personlige integritet. Jeg siger ikke, at jeg er ufejlbarlig og helt uflosset i kanterne, men jeg bestræber mig på ærlighed og rene linjer, både privat og professionelt. Og når man gør det, så gør det ekstra ondt at blive korrekset på den måde.
Tina...jeg har også danset en horribel tango med min A-kasse vedr. reglerne, og det føltes som ingen af danspartnerne havde lyst til at bevæge sig i den rytme, men hellere ville danse bossa nova.
Jeg kan kun sige: det er reglerne, som ikke fungerer ift skrivende mennesker - bl.a. det helt absurde, at man ikke må skrive på manuskripter om aftenen, eller om dagen, mens man søger faste job. Hvis A-Kassen opdager det (og min A-kasse gjorde ellers meget for at sætte kikkerten for det blinde øje) - så falder hammeren.
Hele dagpengesystemet er totalt pløk ift at få kreative mennesker ind i hamsterhjulet.
Derfor kan man ofte føle systemets udfald og indfald mod een som personlige angreb på ens integritet, og det kan det også være.
Men det er mestendels (har jeg erfaret) hele systemet som er for ufleksibelt. Man skræmmes til at klare sig uden dagpenge, og bagefter tænker man/jeg...hov, det er måske det, som er meningen?
At man skal blive så pissesur, at man klarer sig uden?
I så fald er det en stor succes for Venstre og Konservative, der jo går meget op i, at folk skal klare sig individuelt, uden statens indblanding.
Jeg er dobbeltsur over at være blevet et eksempel på regeringens succes med at skræmme folk ud af dagpengesystemet, og det får mig IKKE til at stemme på dem.
Og i øvrigt var det lisså slemt under den S-ledede regering.
Beo, tak for bemærkningerne. Ja, systemet er absolut fjendtligsindet overfor skribenter og andre kreative mennesker, men også andre fanges i det, har jeg erfaret.
Se, jeg er jo ellers begyndt at forsøge at krybe udenom, når nogen bringer begrebet "politik" på bane. Det er selvfølgelig ret vanskeligt, da stort set alt kan opfattes som udtryk for en given politik.
Lad mig sige det sådan: Noget af det, der har fået mig til at stemme konservativt (og tidligere på Venstre) er netop den grundtanke, at mennesket skal kunne klare sig selv uden statens indblanding.
I mine øren lyder det fortsat som et skønt ideal.
Men der går noget galt, et eller andet stedundervejs, i forhold til tolkningen af denne formulering og/eller i forhold til forvaltningen af dens indhold.
Det frie initiativ kvæles i hvert fald - til dels på grund af den lighedstænkning, som vist ellers oprindeligt hidrører fra en anden fløj. For når alle skal være lige for(arbejdsmarkeds)loven, så er der nogen, hvis fag lovgivningen ikke passer på, som enten bliver mast i systemet eller som vælger at hoppe over bord, som du har gjort.
Post a Comment