Jeg er vist ikke længere venner med Knud

- Alectos virksomhedskonsulent, som jeg tidligere har nævnt, og som jeg ellers mente at stå på rimeligt god fod med.

Det forholder sig sådan, at Knud i knap fjorten dage ringede og ringede og ringede på begge mine telefoner omtrent tre gange daglig. Jeg havde ikke lyst til at besvare de opkald, da jeg er allergisk overfor barnepigementalitet og rigide hierarkiske systemer. Jeg tænkte som så, at hvis der var noget vigtigt, så kunne Knud enten skrive mig en mail eller lægge en besked på min telefonsvarer. Det sidste gjorde han da også et par gange, men uden at sige andet, end at han gerne så, jeg kontaktede ham. Senest sagde han dog, at han gerne ville vide, hvordan min næste jobtilbudssamtale, den som min medledige Jeppe havde formidlet, var forløbet. Den besked indløb dagen før, samtalen skulle foregå, så jeg valgte at vente med at melde tilbage. Umiddelbart efter samtalen havde jeg andre presserende planer af privat krakter, som betød, at jeg var bortrejst nogle dage.

Da jeg vendte hjem, lå der minsandten en mail fra Knud, som gerne ville have en status - og så var der forresten en stilling i Horsens, som jeg måske kunne være interesseret i.

Jeg tog en dyb indånding og skrev til Knud, som sandt var, at min jobtilbudssamtale var forløbet udmærket, men at lederen på den nye uddannelse, som det drejede sig om, rent faktisk ingen reelle opgaver havde at tilbyde mig for øjeblikket, men gerne så, at jeg henvendte mig på et senere tidspunkt, når forløbet var kommet bedre igang.
Og så skrev jeg til Knud, at jeg havde brug for at vide, hvad jeg rent faktisk havde skrevet under på at være forpligtet til i forhold til Alecto som anden aktør, da jeg syntes, at kontraktens formulering i høj grad var åben for fortolkning. Jeg fortalte Knud, at jeg har det utroligt dårligt med at føle mig åndet i nakken, at det stresser mig i en sådan grad, at jeg mærker sidste års stresstiltand blusse op igen, hvilket jeg ikke mener, at hverken jeg selv eller systemet har nogen interesse i. Jeg vil føle mig både gladere og mere motiveret, hvis jeg kan passe mine ting selv, skrev jeg til ham - og hvad jobtilbud angår, så har jeg ingen glæde af et løntilskudsjob, men må have et reelt job med en rigtig løn for at tilgodese mine personlige mål.

Knud skrev tilbage: "Min henvendelse var bare et tilbud - du fortsætter som du selv ønsker."

Nå, tænkte jeg. Det er fint. Måske jeg så alligevel har taget fejl. Måske Knud virkelig har fundet et reelt job, som jeg kan søge, i Horsens. Måske han har opfattet min første mail som lidt vel kontant. Det er der jo nogen, der gør, når jeg ruller mig ud på skrift.

Altså skrev jeg tilbage, at tilbud naturligvis var velkomne, men at jeg reelt var i tvivl om, hvornår et tilbud var et tilbud - udbudt af rent medmenneskelige årsager, og hvornår et tilbud var et tilbud, man ikke kan afslå. Det ville jeg fortsat gerne have defineret i forhold til min kontrakt med Alecto, skrev jeg. Og så fortalte jeg lidt mere om, hvilke uopfordrede stillinger, jeg har søgt, på diverse dagbladsredaktioner.

Knuds svar var kort og kontant: "God arbejdslyst."

Næh, jeg er vist ikke længere venner med Knud....