Janne Møller Olsen linker på sin blog til nogle interessante radioudsendelser vedrørende HSP (highly sensitive persons - på dansk særligt sensitive personer).
Jeg har i dag lyttet til dette interview med psykologen Lise August, som har speciale i Særligt Sensitive Personer. Jeg oplever mig selv og mine egne erfaringer helt præcist skildret gennem Lise Augusts beskrivelser af fænomenet.
Neuropsykolog Morten Overgaard udtaler sig om HSP-begrebet, med videnskabsmandens vanlige skepsis-grænsende-til-det-arrogante, i denne udsendelse.
Overgaard savner videnskabelige beviser for, at der rent faktisk skulle eksistere særligt sensitive mennesker.
Et sådant "bevis" savner vi, der oplever os selv som særligt sensitive, så sandelig også. Jeg stiller mig derfor gerne til rådighed for undersøgelser og eksperimenter indenfor netop dette område, hvis det kan føre til videnskabens anerkendelse af fænomenet og dermed hjælpe både mig selv og andre, der mener at falde indenfor kategorien "the sensitive kind".
13 comments:
Kære Tina
Hvor er det godt at du tager dette op, det glæder mig sådan.
Jeg stak måske hovedet i busken da jeg havde hørt udsendelserne, og lod det blive ved den neutrale information, men nu har jeg taget mig sammen og postet et indlæg med mine (mange og lange) tanker.
Taknemmelige hilsner
Janne
Selvtak - som jeg har skrevet i en længere kommentar til dig (og emnet) på din blog.
Jeg håber, at mine læsere vil slå et slag indenom din blog og læse dit seneste indlæg der. :-)
At fatte sig i korthed, det ligger vist ikke til særligt sensitive. Vi skal jo hele vejen rundt om emnet, ikke sandt? Og alt, hvad der er værd at gøre, er værd at gøre godt, som Van Gogh skal have sagt det.
Jeg vil gerne melde mig under fanen, Tina Charlotte.
Vend mig, drej mig, blys min ret og vrang. Gennembor, gennemse, gennemlys mig.
Sjælen vejer 4 gram.
Hvor meget vejer videnskaben?
(og nu vil jeg smutte over på Jannes blog og læse. Tak for dig og dit mod Tina Charlotte: nok er det en ulige kamp, men kun det umulige er værd at gøre!)
Knus
jeg kan godt undre mig over neuropsykologens skeptisisme (har kun dit ord for det, har ikke hørt udsendelsen) - men så igen. Han er psykolog - ikke psykiater.
Havde han været neuropsykiater tvivler jeg på at han ville undres - måske snarere sige aha, men det findes der jo kolleger som har kigget på udfra forskellige vinkler og teorier. Det findes der kolleger som arbejder med. Aha...
For uden at vide noget om lige netop den definition som her nævnes - men med en masse viden om sanseforstyrrelser - autismespektret m.v. er der vel intet at undres over.
Nogen mennesker er meget sensible over for synsindtryk - for hørselsindtryk - for taktilindtryk mv.
Nogen mennesker har vanskeligt ved at leve sig ind i andre menneskers følelser -og at andre så skulle have en indlevelsesevne på den anden side af midten kan vel næppe undre nogen?
Faktiskt er jeg nu forvirret på et højere plan (igen:-) ). Tror jeg bliver nødt til at læse bemeldte bog - for jeg synes simpelthen ikke at den umiddelbart siger noget som helst - som ikke er blevet sagt før. - af neurosykiatrien.
(apropos..en lille detalje, hvis det med kaffe og sukker er relevant som indikeret i urban. Nogle mennesker både indenfor autismespektret og med fx ad-hd reagerer modsat på kaffe end flertallet af befolkningen - de bliver simpelthen roligere og mere afslappede (neuropsykiatri). og nu blir det vist for langt også at tale om sukkereffekter i en parantes. :-) )
Silhuet og Harning, tak for bemærkningerne.
Jeg vil gerne tilføje, at jeg ikke ringeagter videnskaben - i den forstand. Men jeg ringeagter eller tager i hvert fald afstand fra den - skal vi sige - dogmatik, som jeg ofte har oplevet i forbindelse med videnskaben, og som netop gør, at denne står i begreb med at forvandle sig til en blandt flere religioner. Det forekommer mig, at hvor der burde være åbenhed og nysgerrighed, er der hyppigt lukkethed, afvisning og arrogance.
Jeg er en stor tilhænger af, at vi forsøger at undersøge fænomenerne til bunds og ikke uden videre tager noget for givet. Når det gælder HSP, mener jeg, at det er væsentligt at den enkelte, der karakteriserer sig selv som særligt sensitiv, får afklaret, hvorvidt der nu ER tale om særlig sensitivitet, eller om andre tilstande,lidelser eller neuroser i hvert enkelt tilfælde forveksles med HSP-karaktertrækket. Der er tilstande, som kan og bør behandles, men der er andre tilstande (herunder HSP, som jeg forstår karaktertrækket), der ikke bør forsøges behandlet, men blot skal opfattes som en variant indenfor normalspektret - i lighed med f.eks. aspiens tilstand.
Og jeg kan ikke lade være med at associere til det, jeg har læst om aspier (højt fungerende autister). Aspien fungerer jo eminent indenfor en række områder, men kan have vanskeligheder med at overskue især praktiske, økonomiske og sociale aspekter af tilværelsen. Jeg mener, at flere HSP-træk minder om træk, man kan finde hos en aspie. Men igen: Vi taler om et vidt spektrum af afvigelser fra "normalen".
Kære TC...
Tak for dine indlæg, og links til gode sider..
Ja, jeg er jo en sådan HSP ... har lige meldt mig ind i foreningen og købt bogen... så må jeg da kunne blive lidt klogere på, hvorfor det er så "surt at være super-sensitiv" ind i mellem...
Tina Charlotte..
Start med at lave lidt videnskab her på siden. Opret i pool: Er du særligt sensitiv eller er du bare normal...Noget i den stil...
Bed samtidig dem der svarer om at oplyse køn, alder og stilling...
Min hypotese er nemlig, at du vil finde en markant overvægt blandt kvinder omkring de 40 med lange eller mellemlange uddannelser, et eller flere parforhold bag sig. Du vil formentlig også finde frem til, at en stor del af disse kvinder lider af angst.....i større eller mindre grad...
Jeg er MEGET skeptisk, og savner VIRKELIG et filosofisk/eksistentielt blik på den her. Faktisk tror jeg, at langt de fleste kvinder genkender sig selv i beskrivelsen anno 2008. Til gengæld tror jeg ikke, at det har NOGET som helst med særlig sensitivitet at gøre, det har snarere noget med en samfundsindretning at gøre, som MANGE kvinder ikke kan tåle.
Med andre ord: Kvindebevægelsens fald og fallit...
Håber jeg med disse ord, har kastet lidt grus i maskineriet. Vi er nødt til at være MEGET kritiske og den indlysende årsag er, at inden vi får set os om, så er der lavet diagnostik på skidtet.....
Lotte /Eksistens
AC - jeg havde overvejet at melde mig ind i foreningen. Men jeg er så sensitiv (tøhø), så da jeg mødte op til et annonceret møde i foreningens Odense-afdeling og fandt alt lukket og slukket og ingen opslag med aflysning eller ændring af lokalitet, blev jeg så irriteret på denne mangel på pli fra netop særligt sensitive, at jeg opgav at melde mig ind.
Ordnung muss sein! ;-)
Lotte - jeg tror, at jeg vil overlade de nærmere (statistiske og videnskabelige) undersøgelser til de professionelle.
Når det er sagt, så forstår jeg din skepsis. Også jeg er skeptisk. Ikke overfor tanken om et HSP-karaktertræk, men overfor selvdiagnosticering (selvom begrebet diagnose måske ikke er velset i denne sammenhæng.) Jeg tænker mig, at et utal af neurotiske mennesker (ikke kun kvinder, selvom de nok vil være i overtal) og folk med andre deciderede psykiske lidelser vil kunne definere sig selv på baggrund af Elaine Arons teori. Og dét finder jeg uhensigtsmæssigt. Netop af samme årsag - og til glæde for dem, som rent faktisk måtte være særligt sensitive - ville jeg sætte pris på, om videnskaben forsøgsvis tog Arons teorier alvorligt og undersøgte sagen i stedet for at bryde sammen i en fnisen, når emnet bringes på bane.
For mit eget vedkommende kan jeg kun sige, at jeg (på godt og ondt)kan genkende mig selv i HSP-karakteristikken, som den findes i Arons bog og på den danske hjemmeside for HSP-foreningen. Det udelukker naturligvis ikke, at jeg kan lide af alt muligt andet, som - især af en lægmand og ikke mindst i forbindelse med selvdiagnostik kan forveksles med HSP.
Tina, bare en lille hilsen fra mig for at sige at hvor er alt dette HSP-halløj dog kommet vidt omkring nu. Vendt og drejet og måske nået et rigtig pænt stykke ad hele vejen rundt.
Meget stimulerende (måske lige i overkanten til mig ind imellem), men også meget, meget givtigt, synes jeg.
Tak for din hilsen, Janne. Jovist, der debatteres i det mindste livligt om emnet både her og på din side. :-)
Silhuet skrev, sjælen vejer 4 gram, hvorfor mener du dette ?
Michael
Det var da en befrielse at finde sådan et velskrevet og indsigtsfuldt indlæg om at være særligt sensitiv og samtidigt bevare den kritiske sans.
Jeg stiller også gerne op til en undersøgelse, der kan være med til at underbygge de rent naturvidenskabelige facts.
Jeg har en en særlig sensitiv dreng, som jeg har skrevet om på http://www.sanseintegration.blogspot.com for bl.a. at oplyse pædagoger, lærere og andre fagpersoner, der har sensitive børn i deres klasse. Det er et emne, der i den grad trænger til oplysning.
Post a Comment