Charlotte Heje Haase alias Spacemermaid fortsætter sine åbenhjertige reflektioner og dagbogsnotater fra 1001 tårs tøsetanker i den nye weblogroman Skydykker uden faldskærm.
Andet bind i serien (om jeg så må kalde den) om Spacemermaids op- og nedture kunne lige så vel hedde Entusiasten, for det er i høj grad rumhavfuens møde med ham, bogen handler om. Et møde, der sparker benene væk under den unge kvinde, får hende til at lette fra jorden og siden sender hende til tælling i Kleenexboksen. Hvem behøver at beruse sig i alkohol, når man har en elskelig og kropumulig "Entusiasten" til at holde en kørende på endorfiner og til at efterlade en i tvivl om, hvad i alverden, der egentlig foregår?
Jo, Skydykker uden faldskærm er først og fremmest en moderne fortælling (fra den virkelige verden) om den store og svære kærlighed. Men historien er krydret med beretninger om familien, hvor ikke mindst den bramfri og spillevende Morfar spiller en væsentlig rolle, og med fortællinger om kolleger, om gode og mindre gode veninder og om den indre Gerda, som nok skal sørge for, at man ikke kommer til at glæde sig for tidligt, at man husker på, at træerne ikke vokser ind i himlen, og at man forresten både er dum og grim og har langt hjem og derfor slet ikke har fortjent hverken kærlighed eller karriere:
Nogle gange har jeg sådan en lille dame inde i hovedet. Hun har beige tøj på, stram knold i nakken og hedder Gerda. Hun siger: "Du er så dum, menneske!"
Så beder jeg Gerda om at holde kæft. Lige nu hvisker Gerda til mig, at Entusiasten ikke kan lide mig, fordi der er gået et halvt minut, siden jeg skrev en besked til ham. Har intet hørt.
[...]Hun kan også godt finde på at komme forbi, når jeg skriver. Så håner hun: "Du kan ikke en skid. Hold op med at prøve. Du er til grin. Du er dååååååårlig."
Jeg tager nu ikke Gerdas parti, for Charlotte Heje Haase, Spacemermaid også kaldet, hører, sin spinkelhed til trods (jeg har set hende på tv), hjemme blandt de tunge piger indenfor chicklit-genren.
Så ja, Gerda, hold din kæft, for Charlotte Heje Haase kan faktisk skrive. Og lur mig, om ikke hun også kan skrive andet (og mere, hviskede den fisefornemme litterat) end chicklit. Det tyder flere passager i Skydykker uden faldskærm på. Hun skal bare lige lære, hvordan hun også tøjler den luftballon, som hun af og til svæver ud i rummet i. I mellemtiden kan læserne både grine og græde over Spacemermaids hasarderede himmelflugt og de bratte styrt, der heraf lejlighedsvis følger. Uden faldskærm. Tsk, tsk, tsk.....
Spacemermaid:
Skydykker uden faldskærm
Weblogroman
Lindhardt og Ringhof 2008
No comments:
Post a Comment