De venter på Weekendavisen

- Jeg kan se det i spejlet, siger Stella, - jeg er ikke så smuk, som dengang jeg var seksten.

Det er sandt. Hun har sneglespor i håret og skuffede træk skiftende med smilerynker om de lyse øjne.

- Skønheden sidder i sjælen, siger Sigurd. Han smiler for sig selv og ser ud over græsset, hvor spindelvæv skinner i septembersolen.

Sådan taler de sammen den morgen i september. Der er sol og sølv og noget sent i luften. Det er en fredag, så de venter på Weekendavisen.

Senere skal de læse den sammen ved bordet i stuen eller måske på terrassen. Præcis som de gjorde, dengang det var sommer. Det er stadigvæk ikke for sent.