Den indre svinehund

Sognepræst Edith Thingstrup, som sad med i panelet i forgangne aftens udgave af Smagsdommerne, udtalte, efter at have set Hvordan vi slipper af med de andre?: "Jeg finder linierne, der køres ned til jødeforfølgelserne, usmaglige."
På trods af at Thingstrup altså må have bemærket allusionen til jødeudryddelserne - og andre folkemord, så savnede hun et politisk budskab i filmen.

Forfatterskoleeleven Shadi Angelina Zeghi var imidlertid i stand til at se bag om og bort fra politiske budskaber eller mangelen på samme. Zeghi nævnte, at hun ved at se filmen blev konfronteret med sit indre svin - eller hullerne i sin egen humanisme.

Jeg så selv filmen sidste fredag, da den havde premiere, og umiddelbart må jeg sige, at min oplevelse ligger tættest på den, som Zeghi gav udtryk for.
Hvad der hidtil er blevet sagt og skrevet om filmen de fleste steder - at det er en komedie og en fremtidsvision, der handler om, hvordan de borgere, som bidrager positivt til samfundet (læs bruttonationalproduktet) slipper af med alle nasserne og skravlene, er simpelthen for overfladisk.
Idémæssigt er filmen af langt større dimensioner, hvilket den opmærksomme seer vil opdage ved at følge udviklingen hos enkelte karakterer, fra de introduceres og frem til rulleteksterne. Her tænker jeg ikke mindst på den forvandling, Folke - desværre overspillet af Søren Fauli -undergår.
Zeghi har nemlig fuldstændig ret, når hun siger, at man som tilskuer bliver konfronteret med hullerne i sin egen humanisme. Jeg vil gå så langt som til at sige, at man bliver konfronteret med sin egen indre svinehund, og at det går op for én, at vi alle har det bæst indeni os. Hvor lang snor den får, ja det er egentlig kun afhængigt af, i hvilken retning den politiske korrektheds vinde blæser her og nu, i det miljø, man til daglig er en del af. I den forbindelse er det helt på sin plads, at der trækkes linier til Nazisternes jødeforfølgelser - og andre forfølgelser af enkelte samfundsgrupper.

Hvordan vi slipper af med de andre? er ikke nogen stor film, og den vil næppe gå over i filmhistorien. Det er desuden en fejltagelse at betegne den som en komedie - med lidt god vilje kunne den dog kaldes en satire. Men filmen er et værk, der giver stof til eftertanke, hvis man formår at sætte det, der foregår umiddelbart for øjnene af en, blot en smule i perspektiv.
Skuespilpræstationerne er på det jævne (efter en dansk målestok, hvis jeg må være så flabet). Dog spiller Søren Pilmark ganske habilt i rollen som forhørsleder og selvbestaltet bøddel, og Lene Poulsen må roses for sin troværdighed i rollen som den smålurvede rufferske Nancy.


Hvordan vi slipper af med de andre?

Instruktion: Ander Rønnow Klarlund
Manuskript: Rasmus Botoft og Anders Rønnow Klarlund