"Engang for længe siden - for mere end firs år siden - boede der en lille pige i et lille, gråt hus, bygget af tømmerstokke, dybt inde i de store skove i Wisconsin ovre i Amerika.
Store, mørke træer stod hele vejen rundt om huset. Bag ved dem var der andre træer og bag dem igen endnu flere træer. Så langt et menneske kunne gå mod nord i løbet af en dag eller en uge eller en hel måned, var der ikke andet end skov. Der var ingen huse. Der var ingen veje. Der var ingen mennesker. Der var ikke andet end træer og de vilde dyr, som hørte hjemme i skovene."
Så isoleret levede nybyggerfamilien Ingalls i 1800tallets USA. Vanskeligt at forstå, måske, for et bymenneske i det 21ende århundrede - men så meget desto mere lærerigt (for både børn og voksne) at læse om.
Citatet ovenfor stammer fra indledningen til Laura Ingalls Wilders Det lille hus i den store skov, som er det første bind i den romanserie, der siden er blevet kendt gennem TV-serien Det lille hus på Prærien (med titel efter bind 2 i serien).
Lad det være sagt med det samme: TV-produktionen yder ikke bøgerne retfærdighed. Ingalls Wilders smukke romaner er her blevet reduceret til en portion drivende sentimental sødsuppe. Det er ærgerligt, for det kan nok afholde mange potentielle læsere fra at tage Ingalls Wilders bøger med hjem fra biblioteket eller fra boghandleren.
Romanserien er skrevet i et enkelt sprog, som for hvert bind nogenlunde svarer til den aldersmæssige udvikling hos hovedpersonen Laura, igennem hvis øjne de forskellige begivenheder ses. I den forstand kan de første bind i serien opfattes som børnelitteratur, imens de sidste bind nok hovedsalig vil tale til de voksne læsere. Både børn og voksne kan dog med interesse følge familiens liv og herigennem lære meget om, hvordan tilværelsen tog sig ud for amerikanske nybyggere på den tid.
Detaljeret berettes om produktion af ahornsirup, om bjørnen, der hjemsøger husdyrenes fold, om græshoppesværmen, som ødelægger høsten og invaderer huset, om mødet med indianerne, om skikke og traditioner blandt nybyggerne og meget, meget mere.
I Gyldendals seneste genoptryk af serien har man heldigvis bibeholdt Garth Williams charmerende illustrationer fra 1953.
Fra min egen barndom husker jeg Laura-bøgerne som både hyggelige og spændende, og jeg kan anbefale dem varmt til højtlæsning for hele familien.
Laura Ingalls Wilder
Det lille hus i den store skov
Gyldendal 2006
No comments:
Post a Comment