Himmelhøj linedans

Salman Rushdies roman, Klovnen Shalimar, er en stort anlagt fortælling om krig og kærlighed - to sider af samme sag. Fortællingen indledes med linedanseren og klovnen Shalimars mord på Max Ophuls, den tidligere amerikanske ambassadør i Indien. Et mord som overværes af Ophuls voksne datter. Herfra føres læseren tilbage til udgangspunktet for de begivenheder, som gennem et halvt århundrede har ledt op til mordet.
Klovnen Shalimar er en beretning om store følelser, om begær, om politik, om frihedskamp og om religiøst såvel som lidenskabeligt vanvid. Et vanvid, hvortil kimen lægges en første elskovsnat i Kashmir:

">>Du må ikke forlade mig,<< sagde han, idet han rullede om på ryggen og stønnede af lykke. >>Du kan lige vove på at forlade mig, jeg vil aldrig tilgive dig, og jeg skal nok få hævn, jeg slår dig ihjel, og hvis du får nogen børn med en anden mand, så slår jeg også børnene ihjel.<<
>>Hvor er du dog romantisk,<< svarede hun ubekymret. >>Du siger sådan nogle søde ting.<<

Romanen er en tragedie af græske dimensioner, i hvilken Rushdie har indvævet Østens myter og Vestens modernitet på godt og ondt. Rushdies håndværk er i top, og man taber ganske pusten ved tanken om den store research, der må ligge bag værket, ligesom man gang på gang må undres over forfatterens indsigt i det menneskelige sjæleliv.

Det er god, gammeldags fortællekunst. Det er himmelhøj linedans uden sikkerhedsnet.


Salman Rushdie:
Klovnen Shalimar

Gyldendal 2006