Jeg gik ind i en drøm
og igennem
Verden var klar som krystal sol
fanget ind af et ansigt på himlen
hang måger som V-tegn
alle lyde var klare som klokker på havet
år nul
Her lå evigheden bredt ud
det kunne begynde på ny vasket ren
gik jeg ind i den drøm
i det hus og den verden hvor
alt var forklaret og let
som en boble i brisen
gik ind og igennem
Nu fyger der salt gennem sprækken i døren
i havstokken skummer
gråkrappede bølger forblæste måger
hænger på himlen som V-tegn
og skriger
som rustne hængsler på døren skriger
hver gang jeg går ind i en drøm
og igennem
3 comments:
Dejligt billedskabende digt.
Spøjst med de dér linjebrud...det bruger jeg sjældent, og især ikke efter at jeg har ladet mig fortælle at netop linjebrud hører sig til i "rigtige" digte...tihi.
Men jeg kan jo godt se at grebet fungerer.
Hej B.O.
Takker for den pæne kommentar. Hvis der findes noget sådant som et 'rigtigt' digt, så må der vel også findes 'forkerte' digte...
Jeg synes det er lidt lettere at holde sig til en skelnen mellem gode og dårlige eller vellykkede og mindre vellykkede digte.
I dette tilfælde forekom det mig, at linjebruddene ville 'fungere'.
Kh Tina Charlotte
just netop :-)
Post a Comment