"[...] the problem of space remained, she thought, taking up her brush again. It glared at her. The whole mass of the picture was poised upon that weight. Beautiful and bright it should be on the surface, feathery and evanescent, one colour melting into another like the colours on a butterfly's wing; but beneath the fabric must be clamped together with bolts of iron. It was to be a thing you could ruffle with your breath; and a thing you could not dislodge with a team of horses."
Virginia Woolf: To the Lighthouse (1927)
Lily Briscoe maler. Men billedet ovenfor er også en metafor for skriften. En poetik. Det er en beskrivelse af den kvalitet, Virginia Woolf søgte at fremskrive i sine værker. Musikalitet og rytme - ikke forbeholdt poesien, men strømmende også igennem prosaen. Havets farvespil og bølgernes slag mod kysten.
9 comments:
Du store søfyrbøder for en smuk tekst...gosh, altså!
Hun er vist effen, hende Woolfen.
Meget.
Beo - det glæder mig overordentligt, at du deler min begejstring.:-)
Det glæder mig at det glæder dig :-)
Det er vist en af de smukkeste poetikker, jeg har læst.
Ja, er det ikke, Kirsten?
Det forekommer mig, at Woolf kombinerer det bedste fra malerkunst, musik og skrift i sine tekster. Hvis man læser hendes breve, forstår man, at det også er hendes ideal.
Det er jo sød musik i en lyrikers øren.
Blev færdig med "Fiske i livets flod" af Pryds Helle, der også er prosa med en masse lyriske elementer, og jeg er næsten helt udmattet, for der er ikke den lethed, som findes på Woolfs lærred.
Kirsten, du nævner letheden på Woolf's lærred.
I mit speciale har jeg valgt at sammenligne hendes udtryk med akvarellen - hvorimod Blixen maler med olie.
Lyder lige som noget, jeg kunne tænke mig at læse.
:-) Kirsten, jeg skal gerne sende dig manuskriptet, når det engang er bedømt og frigivet af eksaminator og censor. Hen på sensommeren bliver det nok.
Mind mig om det!
Post a Comment