Kjeldberg skriver her om ikke-skrivendes modstand overfor de skabendes fiktive(?) virkelighed.
Jeg genkender den bemærkning fra en ikke-skrivende, som Kjeldberg citerer: "Ja, jeg foretrækker nu det virkelige liv!"
Dermed er der lukket og slukket. Og den uforstandige, verdensfjerne og sværmeriske digter er sat på plads og udgør ikke længere nogen egentlig fare for de medmennesker, som ikke kan overkomme den angst, de føler ved at se de større horisonter.
Vi, der dagligt bevæger os frem og tilbage over grænserne mellem fiktionen og det såkaldt virkelige - eller skal vi sige begrænsede - liv, ved imidlertid, at vi er dem, der kommer tættest på virkeligheden - og på livet. For vi er velsignet med evnen til at gå ind gennem en dør, bag hvilken nye områder af virkeligheden breder sig ud som et vidtstrakt landskab.
Det er det, de ikke-skrivende misforstår: Digteren lukker sig ikke ude fra livet - digteren trænger ind i det.
3 comments:
Nogle gange synes jeg faktisk, at jeg har fødderne for meget på jorden i den "virkelige virkelighed" og hovedet for lidt oppe i digterskyerne. Det bedste er den tid, hvor de eksistere samtidigt uden voldsomme skift, eller når "de andre virkeligheder" simrer i baghovedet, mens der f.eks. fanges haletudser eller laves mad.
Men uden "virkeligheden" var der ingen digte - ikke fra mig i hvert fald.
"Snip, snip, spidsen af bønnerne"
Næh nej - de forskellige verdener komplementerer jo hinanden.
Jeg tror, at det er der, nogle mennesker misforstår dem, der i den ene eller den anden form dyrker kunsten: De tror, at det ene univers udelukker det andet. Og sådan forholder det sig jo ikke - i virkeligheden. ;-)
Tak for et dejligt indlæg, TC.
Ja, jeg synes jo også, vi nu og da holder virkeligheden fast, så den spræller og åbenbarer sig yderligere.
Det yderligere interessante ved min opponents udtalelse er, at han er en person, der enkelte gange læser skønlitteratur, - og som i samme samtale henført nævnte en nyere dansk roman, som han finder har åbnet hans øjne for uerkendte sider af livet.
Den dobbelthed har jeg grublet en del over.
Post a Comment