De seneste dage har der udspundet sig en debat omkring mijø og miljørelaterede dommedagsprofetier på Beologisk Institut.
Det er store emner, som let kan bringe sindene i kog. Før man kaster sig ind i en sådan debat, er det måske derfor hensigtsmæssigt at holde emnerne ud i strakt arm og forsøge at danne sig et overblik over de mangfoldige tilgange der er til dem.
Her er der hjælp at hente i den tværfagligt funderede litterære disciplin, der efterhånden er blevet kendt som 'økokritik' eller i undervisningsmiljøer som 'grønne studier'.
En udmærket introduktion til økokritikken gives af Greg Garrard i værket Ecocriticism, som udkom første gang i 2004. Bogen beskriver og tager kritisk stilling til en række udsagn om og holdninger til Natur og miljø, hidrørende fra kunstnere såvel som miljøaktivister, politikere og andre. Værket er inddelt i otte kapitler, som beskæftiger sig med hvert sit hovedemne eller, som Garrard foretrækker at kalde dem, hver sin trope: Forurening, indfaldsvinkler, pastorale, den vilde Natur, dommedagsprofetier, dvælen, dyr og Jordens fremtid. Desuden har forfatteren tilføjet en liste med forslag til anden relevant læsning.
I det indledende kapitel siger Garrard:
"The challenge for ecocritics is to keep one eye on the ways in which 'nature' is always in some ways culturally constructed, and the other on the fact that nature really exists, both the object and albeit distantly, the origin of our discourse.
[...] Ecocritics remain suspicious of the idea of science as wholly objective and value-free, but they are in the unusual position as cultural critics of having to defer, in the last analysis, to a scientific understanding of the world."
Ecocriticism kommer ganske godt rundt om de forskellige tilgange, der eksisterer - og i tidens løb har eksisteret - til de store spørgsmål om, hvordan vi som mennesker bør forholde os til den Jord, vi lever på og af. Garrards bog kan således fungere som en øjenåbner og som en mediator, der kan hjælpe til gensidig forståelse, hvor to eller flere holdninger til emnet kolliderer og truer med at låse en forhåbentlig ellers frugtbar diskussion fast i det rene meneri.
Greg Garrard:
Ecocriticism
Routledge 2005
2 comments:
Interessant citat. Jeg er desværre ikke overbevist om, at en bog som denne er i stand til at formidle viden og skabe interesse for forskningens forkant.
Jeg kan godt lide dit Camus-citat, gå ved siden af mig som en ven. Jeg tror, der er mange, som i Ecodebatten og i vidensformidling generelt efterlyser sådan en "vær min ven" holdning.
@Donald - Garrards bog bevæger sig egentlig også mere på meta-planet: Så fokus er i højere grad på, hvordan vi forholder os til verden (og miljøproblematikken), og hvorfor vi hver især forholder os som vi gør.
Garrards inddragelse af talrige forkeres, forfatteres og 'grønne' organisationers synspunkter kan imidlertid næsten ikke undgå at vække læserens nysgerrighed.
Vi brugte værket som grundbog - så at sige - på et kursus i økokritik, som jeg deltog i på mit engelskstudie, og det gav anledning til mange gode diskussioner, hvor flere af de deltagende oplevede at få perspektiveret og rykket egne forudgivne antagelser.
Post a Comment