Det er ærlig snak, og underholdt bliver man - som man bliver underholdt af Anna Pihl på TV eller af et af de kulørte ugeblade. Det er der ikke i sig selv noget galt i.
Men jeg er alligevel ikke tilfreds. Jeg er ikke tilfreds med kvaliteten af Sara Blædels Kald mig Prinsesse (2005), som jeg netop har læst, i et forsøg på at sætte mig ind i, hvad det er, der sælger hos et bredt publikum i dag.
Stilistisk såvel som indholdsmæssigt ligner Sara Blædels roman(er) til forveksling andre kriminalromaner, som har været populære de senere år - f.eks. Elsebeth Egholms. Sproget er enkelt og plottet forudsigeligt.
Det kan gerne være, at Sara Blædel har lagt et stort arbejde i sin research for at kunne beskrive dagens gang på en politistation eller forholdene på Patologisk Institut, men læseren får intet at vide, som hun ikke kunne have læst sig til i en anden moderne krimi.
Som i så mange andre kriminalromaner drives man frem gennem teksten på grundlag af identifikation, sensationslyst og nyfigenhed - de samme fænomener, som sælger kulørte ugeblade. Fænomener som giver en grim smag i munden, når man lige får sunket en gang.
Jeg savner overraskelser, indblik i de involverede karakterers psyke, større sproglig omhu og en perspektivering til en verden udenfor værkets lukkede miljø.
Men mest af alt savner jeg læsere, som kræver noget mere end influenzalitteratur. Krimier som Blædels eller Egholms og de kulørte ugeblade kan man gemme, til man ligger på langs med sviende øjne og vat i hovedet. For her gør det ikke noget, om man misser en linje eller to.
Kriminalromaner behøver ikke at være dårlig litteratur. Men det hjælper åbenbart på salgstallene.
Måske man skulle overveje en karriere som kriminalforfatter? Det kan vel ikke være så svært....
6 comments:
Har Grønt Støv liggende i en bogbutik..Skal hente den i dag - og jeg er rimelig nysgerrig. Jeg har nemlig endnu intet læst af Blædel.
Skægt med din anmeldelse - jeg er faktisk spændt på hvad jeg selv mener i forhold til hendes teknik og måde.
Kh
Lonni
PS: Nå, må først blive færdig med Sandbarnet og Den Hellige nat.
Har du set Informations anmeldelse af den seneste Finske Social-Kriminal litteratur?
Der er behov for gode krimi'er.
Hvis du begynder på en kriminalroman skal du ikke være bange for at skrive "sådan som alle andre skriver" - jeg tror markedet er oversvømmet, men heldet og kvaliteten kan jo være positive faktorer mht. om man kan leve af det eller ej.
Men selvfølgelig er det sjovt at prøve at gøre noget bedre end forgængeren, eller sige budskabet (du skal ikke slå ihjel og lignende) på en mere raffineret måde end kollegaen i næste sogn.
Kender du Raymond Chandler's kortere historier? Jeg synes de er forbilledligt sjove og lærerige, selv om - som han selv siger - de er skrevet indenfor totalt stramme rammer og med tåbelige krav til hovedpersonens "måder". Så vittigt, så sprogligt stimulerende er der ikke mange, der kan skrive.
Sikken en lang kommentar! Og så så forsinket. Håber det er ok.
Alt i orden, Donald.
Nej, jeg har ikke set den anmeldelse, du taler om.
Raymond Chandler har jeg kun læst ganske korte uddrag af - og det er efterhånden en del år siden. Så vidt jeg erindrer, opfattede jeg ham som meget ironisk overfor egen genre.
Det tror jeg du har ret i, ironisk overfor sin egen genre. Og bundet af den i en grad, så han følte sig utilpas. Måske kan det være medvirkende årsag til et alkoholforbrug, som ødelagde mere og mere af hans liv.
Han fik vist skrevet en roman og et film-manuskript, så de "korte" historier er i virkeligheden hans centrale output og er ganske overraskende at læse.
Quote (Indledning til "Red Wind"):
There was a desert wind blowing that night. It was one of
those hot dry Santa Anas that come down the mountain passes and
curl your hair and make your nerves jump and your skin itch. On
nights like that every booze party ends in a fight. Meek little
wives feel the edge of the carving knife and study their husbands'
necks. Anything can happen. You can even get a full glass of beer
at a cocktail lounge.
I was getting one in a flossy new place across the street
from the apartment house where i lived. It had been open about a
week and it wasn't doing any business. The kid behind the bar
was in his early twenties and looked as if he had never had a
drink in his life.
There was only one other customer, a souse on a bar stool ...
Tak for uddraget af "Red Wind". :-)
Ak, livet er for kort til alle de bøger, man burde læse.
Selv tak, beklager at liniedelingen snød mig.
Jo livet er for kort til den slags, og en god ting ved anmeldelser (af den seriøse slags) er at de kan være med til at spare noget tid:-)
Post a Comment