Sybergs desillusionsroman

I Karen Sybergs roman Stederne afdækkes forhåbninger og livsløgne i al deres nøgenhed som de halmstrå, mennesket rækker efter i livets flydende strøm. Sybergs kollektivroman er i den forstand også en opdateret desillusionsroman, som fremviser eksempler på de meningsløse tilfældigheder, der bringer mennesker sammen eller skiller dem fra hinanden med mere eller mindre vidtrækkende konsekvenser for de implicerede parter.

Her er det ikke menneskene, som præger steder og begivenheder, men steder og begivenheder, som præger menneskene. Det gælder uanset, om fiktionens karakterer befinder sig i en provinsiel idyl i Danmark, i et krigshærget Kroatien, i et sygdomsbefængt Afrika, i Tyskland eller i Tjekkiet.

Det er ikke de enkelte hændelser som f.eks. voldtægten af en tjekkisk pige eller mordet på en kroatisk mand, som fæstner sig i læserens erindring. Det gør derimod den meningsløshed og de tilfældighedernes nedslag i eksistensen, hvis krusninger breder sig på tværs af menneskeliv og landegrænser og som dermed udløser nye begivenheder.

Stederne dementerer den skæbneforestilling og den magiske betydningsfuldhed, vi mennesker er tilbøjelige til at indlæse i tilfældige hændelser. Den magi, som dog er at finde i Sybergs roman, viser sig i forfatterens fortælleteknik, hvis neddæmpede stil og flydende, overlappende dialoger får billederne til at sive ind under huden på den læsende. Under værkets dramatiske scener sidder man med tilbageholdt åndedræt, som var man tilskuer til en tidlig Ingmar Bergman-film, hvor angstens malstrøm lurer under uskyldshvide nøkkeroser.

Romanens opgør med den menneskelige tankes grundlæggende og gentagne tendens til, mod bedre vidende, at søge meningsfulde mønstre i tilværelsen munder for den læsende ud i en mærkværdigt befriende desillusionering, som for en tid tillader læseren at læne sig tilbage og lade sig føre med strømmen.

Syberg fremstiller med nærmest fotografisk dokumentarisme og uden nogen form for moraliseren eksistensens nøgne tilfældighedsprincip og de livsløgne, vi alle lever på. Det gør hun godt. Stederne er en tematisk tankevækkende og stilistisk veludført roman om menneskets generelle eksistentielle vilkår, men med særlig reference til mennesket i begyndelsen af det 21. århundrede, hvor grænser og faste værdier er opløst og alting flyder.

Karen Syberg:
Stederne

People'sPress 2007

OBS: Læs eventuelt også min Sentura-tilpassede anmeldelse af Stederne på Sentura, hvor der, ifølge webredaktørens ønske, er lagt mere vægt på romanens handlingsgang.