Her til aften dumpede jeg ind i
Dokumentaren på DR, hvor man fulgte Lone Dröscher Nielsens arbejde for at redde orangutangen i Borneos regnskov fra udryddelse - og mishandling.
Lone Dröscher Nielsen fortalte om en af de sager, som havde gjort voldsomst indtryk på hende. De ledsagende filmoptagelser talte deres tydelige sprog: En hun-orangutang var blevet fundet lænket til en væg i et nøgent rum. Orangutangen var gennem længere tid blevet udnyttet seksuelt af mænd, som mod betaling besøgte stedet. To gange om ugen blev orangutangen barberet for al kropsbehåring for at virke mere attraktiv på kunderne. Behøver jeg at fortælle, hvordan den barberede orangutang lå apatisk og mistrøstigt sammenkrummet på sin måtte på gulvet i dette fængsel?
Nu er orangutangen blevet forsøgt rehabiliteret og lever i et grønt udslusningshabitat. Hun er fortsat dybt traumatiseret og har en - for dyr - unaturlig og usund afhængighed i forhold til mennesker, men på samme tid ingen tillid til mænd.
Jeg ved godt, at der findes dyremishandlere både blandt mænd og kvinder. Jeg er desværre også klar over, at der også er kvinder til, som ikke ser noget problem i at dyrke sex med et dyr. Det er imidlertid mit indtryk, udfra det jeg til dato har læst og hørt, at der er langt større sandsynlighed for, at en mand vil optræde som prostitutionskunde - åbenbart også hos en orangutang - end at en kvinde vil.
Jeg ved naturligvis godt, at der (også) findes anstændige, moralsk uangribelige og gode mænd derude -alligevel vælter tvivlen, leden og kvalmen op i mig og giver endnu en gang anledning til spørgsmålet: "Hvad f..... er der galt med mænd?"
Hvordan kan ens kønsdrift være så overvældende og/eller så twisted, at man kan vælge ikke blot at købe/tiltvinge sig adgang til sex, men at købe/tiltvinge sig adgang til sex med et dyr, som det er sket i ovenfor omtalte eksempel?
Moralske opstød er naturligvis ikke nok til at ændre verden. Derfor tillader jeg mig at henvise interesserede til Lone Dröscher Nielsens forenings hjemmeside, hvor der er forslag til, hvordan man kan bidrage til en bedre verden for orangutanger - og dermed for alle, som ikke tænder på aber på den måde.
2 comments:
Jeg så også programmet og det er noget af det stærkeste, jeg har set. Netop historien om orangutangen (hov kan ikke stave). Man så lige et klip af en mand, der puttede sig ind til den, da den lå på maven apatisk. Der begyndte jeg simpelthen at græde. Hvordan kan mishandle et dyr på den måde!!!!! Det var frygteligt. Hun gør et fantastisk arbejde.
Kan kun erklære mig fuldstændig enig!
Jeg er i tidens løb af og til blevet anklaget for at interessere mig mere for dyrs end for menneskers forhold. Det er rigtigt, at jeg er meget optaget af at udbrede min indstilling til dyr, ifølge hvilken de har samme krav på respekt og omsorg, som vi mennesker har. Men at man har den indstilling, betyder jo ikke, at man derfor negligerer mennesker.
Til tider kan jeg dog blive ret led ved min egen art og den måde, hvorpå vi udnytter dyr - og mishandler dem.
Et dyr er ikke en ting, men et væsen med et andet ansigt.
Well, det kunne jeg foredrage om i lang tid. Det er et stort emne med mange aspekter.
Ja, mennesker som Lone har min dybeste respekt.
Post a Comment