Nærvær, opmærksomhed, nærvær, opmærksomhed...

Aaaahhh! Er netop hjemvendt efter dagens yogasession. Det gør noget ved mig. Hvad det i bund og grund handler om, er at nå ind til en før-bevidst og dog vågen tilstand.

Vi instrueres i grundlæggende yoga-øvelser, som skal trække opmærksomhed og nærvær tilbage i kroppen. Og vi gennemgår meditations- og afspændingsøvelser, som har til formål at aflaste sindet og berede det for åbenhed og glæde i nuet.

De yogaøvelser, som vi hidtil har gennemgået, har i sagens natur været af de mere enkle, da dette jo er et hold, hvor de fleste gerne skal kunne være med. Det minder egentlig mest om en variant af gymnastik og udstrækningsøvelser, men her inddrages altså i høj grad et fokus på åndedræt og opmærksomhed.

Afspændings- og meditationsøvelserne, som jeg også praktiserer herhjemme, er en sand lise for sjælen. En ganske simpel teknik, som det står enhver frit for at benytte, kan beskrives her: Man sidder eller ligger ganske stille med lukkede øjne og retter sin opmærksomhed mod sit åndedræt. Det handler ikke om at ændre åndedrættet, for det er kroppen intelligent nok til selv at tage sig af. Man retter blot opmærksomheden mod åndedrættet - og dets hæven og sænken mellemgulvet - for at man kan fokusere og dermed spænde af. Efter nogen tid flytter man opmærksomheden til lydene i rummet omkring en. Væsentligt er det, at man ikke (be)dømmer de enkelte lyde som positive eller negative, behagelige eller ubehagelige, men blot bemærker, at de er der, så vidt muligt uden at sætte ord på dem. Tilsvarende med de tanker, som måtte opstå undervejs. I stedet for at forfølge en tanke bemærker man blot, at den er der, og så lader man den passere, idét man på ny retter opmærksomheden mod lydene i rummet eller mod lydene udenfor rummet. Med tiden kan man opøve sig til at have en tilsvarende rolig opmærksomhed overfor en samtalepartner - eller når man går hen ad gaden, gennem en skov eller ved stranden.

De første gange er det svært at holde opmærksomheden på lydene i længere tid, og gang på gang tager man sig selv i at være fulgt med en tanke ad sindets snørklede stier. Men øvelse gør mester, og efter forholdsvis få forsøg vil man begynde at mærke den beroligende effekt, som denne øvelse har på sind og krop. Og så er man 'hooked', kan jeg hilse og sige. Mere vil have mere.

Da jeg i dag, ovenpå yogasessionen, gik langs de trafikerede gader med myldretidstrafikkens støj og støv, forsøgte jeg at bibeholde den ro, som øvelserne havde befordret i mig. Jeg så op mod den blå himmel, jeg fokuserede på efterårsløvets glødende farver, som lyste i haverne og fra de faldne blade på fortovet - og jeg mærkede, hvordan trafikken blev mindre væsentlig, imens min indre ro og min tillid til øjeblikket blev dybere rodfæstet i mit indre.

Så enkelt er det at opleve en anden dimension af tilværelsen. Jeg fortsætter med mine øvelser.