Thursday, December 13, 2007

Ordholder som interviewer?

Jeg er jo sådan en lidt afdæmpet person, som ydermere lider af en kolossal ydmyghed overfor forfattergerningen og dermed overfor de fleste forfattere. Jeg er desværre ikke i besiddelse af den disrespekt (på den sunde måde), som for eksempel Lonni Krause lader til at have, når hun opsøger og interviewer forskellige forfattere. Men måske får jeg det lært.

Min web-redaktør på Sentura har i hvert fald sparket mig ud i mit første forfatterinterview, og selvom jeg - i skrivende stund - endnu ikke ved, hvad han synes om resultatet, så har jeg selv en vis fornemmelse af, at det gik ganske godt. Jeg kan under alle omstændigheder sige, at jeg har fået flyttet nogle grænser i mig selv, og det føles behageligt. Hvis redaktøren godkender interviewet, vil det formentlig kunne læses på Sentura-siden en af de nærmeste dage. Jeg skal nok lægge et link, når det kommer på.

Redaktøren må åbenbart have visse forventninger til mig, for han har allerede bedt mig lave endnu et interview - og denne gang med en af de store kanoner, endda en, som jeg beundrer meget. Mere skal ikke afsløres her, men jeg kan da godt hilse og sige, at jeg allerede nu har lidt sommerfugle i maven.
Anyway: Det her er noget, jeg kan lide at beskæftige mig med.Tak for tilliden, Johnny!

3 comments:

Lonni Krause said...

Kære Tina C!

Jeg tror du kan gøre det - men på din måde - og heldigvis for det :) Jeg vil også sige, at jeg synes det er stort, at sentura vil bruge dig som interviewer - og igen, du kan gøre det.

Mht de interviews jeg har kørt i et par år nu - bliver de snart deaktiveret på min blog - da jeg har andre planer med dem. Og det tror jeg allerede jeg gør inden jul.

Men det er skægt - lærerrigt OG hårdt arbejde (skulle jeg hilse at sige) - tror dog næppe jeg interviewer igen - det kræver tid. Så jeg vil klart følge dig på Sentura - og tillykke igen med jobbet!

Kh
Lonni

Tina Charlotte Møller said...

Tak skal du have, Lonni.
Job og job - det er nu så meget sagt. Det hører vist ind under kategorien frivilligt arbejde. Der er desværre ikke udsigt til nogen lønningspose i den sammenhæng. Og så skulle jeg da nok også påtage mig nogle flere opgaver.

Så længe jeg er under dagpengesystemet, er der faktisk ret snævre grænser for, hvor meget frivilligt (og ulønnet) arbejde jeg må udføre.
Ak ja! De regler, de regler.

Lonni Krause said...

Øv ja - det kan jeg godt se :) Men jeg har nu haft det sådan med disse interviews, at de har været som et arbejde for mig - men lønnet fra en hel anden kant. Det har været så fedt, at arbejde med folk på den måde. Faktisk var der en forfatter der spurgte, om jeg ville interviewe ham - forleden. Der måtte jeg desværre sige, at jeg havde lukket for den aktivitet. Og jeg sidder stadig med et stort "desværre" i mig - og det brænder i mig, at genoptage disse interviews allerede efter blogpausen. Men der tror jeg nok ikke der er brug for det på samme måde, som nu.

Grib den Tina! ;)

Kh
Lonni