Lige omkring juletid fik jeg oplyst karakteren for mit speciale. Det blev til 10 på den nye skala. Helt tilfreds er jeg ikke, selvom jeg på forhånd havde en idé om, hvad en mulig kritik ville gå på - og ganske rigtigt: Min skrivestil er for essayistisk i betragtning af, at det arbejde, jeg har leveret, falder indenfor det akademiske område. Så meget har jeg fået at vide, forud for den specialeudtalelse, som jeg endnu afventer.
Nej, jeg er ikke helt tilfreds. Men næsten. Jeg kan godt leve med et 10-tal, selvom 12 havde været at foretrække.
Og ja, jeg valgte den essayistiske stil, fordi det er den, der falder mig mest naturlig - og fordi jeg gerne ville, at enhver, også en ikke akademisk skolet læser, skulle kunne få noget ud af En Skabelsesberetning - om mønstersyn og helhedstænkning i Karen Blixens og Virginia Woolfs forfatterskaber.
Det valg fortryder jeg ikke. Jeg er tilfreds med mit værk, og i bedste fald vil jeg kunne opspore et forlag, som finder det egnet til udgivelse.
Nu må vi videre i teksten......
9 comments:
STORT tillykke!
Har du forresten set det her?:
http://sydsvenskan.se/kultur/article290857.ece
Tak Harning - også for linket.
Så det var altså ikke kun Hemingway, der fandt Blixen egnet som kandidat til Nobelprisen...
TILLYKKE!
:)
Var der ikke en mulighed for at læse lidt af dit Blixen og Woolf? :)
Kh
Lonni
Mange tak, Lonni!
Jeg skal have lavet nogle flere kopier af mit speciale, så snart jeg får det hele lagt over på en ny diskette og får tid til at opsøge Universitetstrykkeriet. Jeg har jo lovet nogle eksemplarer bort.
Vil i mellemtiden overveje, om jeg skal publicere udvalgte afsnit på bloggen. :-)
Åh - du - det ville være fedt om du ville! :)
Mange hilsner
Lonni
PS: Hvis du får et eksemplar i overskud....så tænk på mig ;)
Stort til lykke med den flotte karakter. Jeg håber virkelig at du lægger nogle uddrag på bloggen. Jeg er meget nysgerrig og synes at det lyder som et MEGET spændende speciale.
Lonni og Jens - consider it done! :-)
Det er da flot!
Til lykke!
(ps: mit speciale (om en italiensk 80'er forfatter) var også essayistisk, men det blev nævnt som et positivt træk - det er vist smag og behag...)
Wee! Printer den lige ud - og læser den under lampen i stedet for på skærmen! :)
Kh
Lonni
Post a Comment