Stille dage i X

Jeg tilbragte julen og tiden frem til nytår sammen med min ven. Der var grå dage, hvor granerne duvede i disen, og hvor en rå og fugtig kulde slog ind fra væggene, selvom vi havde tændt op i stuen. Der var dage, hvor solen glitrede og funklede i rimfrosten, der havde lagt sig som et dække over det lange gyldne græs bag huset.

Der var dage, hvor vi samlede nedfaldne grene, afkvistede dem og savede dem op, for at bruge dem som brænde. Der var blæst, der var regn, der var fuglekvidren, knitrende ild og knagende frost. Der var våde handsker og høje smæld, når grene blev knækket, der var solstrejf og kærtegn, samtaler og stilhed.

Juleaften tilbragte vi alene sammen, med et godt måltid og tilhørende vin, hvorefter vi udvekslede gaver i skæret af den blussende ild. Så blev det altså alligevel jul for mig i år - og en dejlig jul med et efterfølgende besøg hos min vens familie, som tog så vel imod mig, at min forudgående nervøsitet blev gjort grundigt til skamme.

Vores nytårsaften foregik under tilsvarende fredsommelige former.
"Skal I kun være jer to?" spurgte min veninde i telefonen og lød som om, hun syntes, at det var frygteligt synd for os. Selv var hun på vej til en større fest. Jeg forsikrede hende, at det var præcis, som jeg ønskede mig det. Og det var det. Nytårsbraget har aldrig tiltalt mig. Jeg foretrækker at sige farvel til det gamle år og goddag til det nye med tid og ro til eftertanke.

Ved midnatstid gik min ven og jeg udenfor og så himlen over bakkerne lyse op i bølger af hvidt lys som under en blitz. Det var omtrent, hvad vi mærkede til fyrværkeriet i de omkringliggende småbyer. Nogle få steder i bakkerne blev der dog sendt raketter op. De eksploderede med fjerne drøn i smukke stjernehobe af hvidt, rødt og violet mod den pulserende himmel. Da naboen sendte én op, og braget, som jeg ikke havde ventet, drønede i luften over os, fortrak jeg i stor hast til husets entre, til stor moro for min ven, som ikke tidligere havde set, hvor voldsom en frygt jeg nærer for krudt og kugler, hvinende raketter, kanonslag med mere. (Jeg ville gøre en ynkelig figur ved fronten.) Det er i orden. Han må gerne le af mig, så længe han blot giver mig sådan et knus, som han derpå gav mig.

Årsskiftet er overstået. Jeg er tilbage i byen. Hverdagen trænger sig atter på, og kun få og spredte efterdønninger af nytårets fyrværkeri høres rundt omkring. Det er godt at se sit eget igen, men jeg mærker en længsel. Det er en længsel efter andet og mere end et hus i bakkerne, efter andet og mere end tyst duvende graner og rislende vandløb.