Saturday, February 16, 2008

Når reglerne ikke svarer til virkeligheden

"Nu skal du vel også snart se at finde dig et arbejde!" siger min mor. Også venner og bekendte er begyndt at kigge på mig med løftede øjenbryn. De troede jo ellers, at jeg var så klog og så dygtig, så jeg ville komme i arbejde, lige så snart jeg stod med papirerne på min fine, humanistiske kandidateksamen i hånden. Jeg bilder mig ind, at de tænker: "Vil hun ikke? Søger hun i det hele taget noget?"

Jo, hun vil gerne, og hun søger. Men en stor del af tiden går med at holde styr på, huske på og at opfylde de krav, som dagpengesystemet stiller. Jeg skal jo have noget at leve af i mellemtiden. Var det ikke for det, så var jeg langt hellere fri for at være underlagt de begrænsninger, som dagpengesystemet opstiller for ledige akademikere.

Jeg har forsøgt at forklare min omgangskreds, at det ikke er let for en litterat (og det er jo dybest set, hvad jeg er uddannet til at blive) at få en fod indenfor som anmelder, medarbejder på en kulturredaktion eller på et forlag, når ens A.kasse stiller urealistisk skrappe krav til udformningen af freelancekontrakter og ikke ser velvilligt på frivilligt (ulønnet) arbejde, som overstiger mere end fire timer pr. uge. Især ikke i betragtning af, at vejen ind på en kulturredaktion eller et forlag i vore dage lader til at gå gennem netop freelanceopgaver og frivilligt arbejde. (Det sidste kan vi så diskutere rimeligheden i. Adskillige virksomheder må lukrere voldsomt på ulønnet arbejdskraft, og over tid vil en ledig humanist med drømmejobbet i tankerne blive villig til hvad som helst, for at finde en vej ind. Kan det undre, at redaktionerne benytter sig heraf?)

To af de redaktører, som jeg har haft kontakt med, har foreslået mig at tage kurser i journalistik for at optimere mine færdigheder og mine chancer indenfor branchen. De mener angiveligt, at jeg har evner i den retning og blot skal have dem rettet til. Det vil jeg meget gerne. Men hvem skal betale? Iøvrigt har jeg forstået det sådan, at denne kursusaktivitet må ligge udenfor almindelig arbejdstid, for "ellers står man ikke til rådighed for arbejdsmarkedet".

En af de nævnte redaktører kommenterede mine vanskeligheder med at gebærde mig indenfor (og ud af) dagpengesystemet på følgende måde: "Op i røven med A.kasserne og alle deres regler. (Undskyld, men reglerne er blevet så strikse efterhånden, at det ikke svarer til virkeligheden)."

Jeg har skam også søgt andet arbejde. Jeg har f.eks. søgt undervisningsjob i folkeskolen og på friskoler. Men her foretrækker man folk med en treårig læreruddannelse. Jeg er enten overkvalificeret, fordi jeg har en kandidateksamen - eller diskvalificeret, fordi jeg ikke har papir på mine evner som pædagog.

Jeg har også overvejet at starte egen virksomhed. Jeg havde egentlig ventet, at Magistrenes Arbejdsløshedskasse kunne tilbyde iværksætterkurser, men det var åbenbart ikke tilfældet. I stedet fik jeg, på tomandshånd med en af jobkonsulenterne, en lang og indviklet forklaring på, hvor varsomt jeg skulle træde, hvis jeg indlod mig på at starte for mig selv. Advarsler var der nok af. Hjælp var der ingen af. Jeg har ganske vist 'lov til' at forsøge at bygge nogle kontakter op og komme igang med det tekstbureau eller det forlag, som jeg ønsker at starte, men alle freelancekontrakter bør indsendes til gennemlæsning og godkendelse af hovedkontoret i København, før jeg takker ja til en opgave, og ingen aftaler, møder eller opgaver må falde i tidsrummet mellem kl. 8.00 og 17.00. Hallo! Jeg gad nok se den virksomhed, som vil vente tre uger eller mere på et svar vedrørende kontrakten på en given opgave, eller som vil opsøge en nystartet iværksætter efter kl. 17.00.
Da jeg beklagede mig over det stramme regelsæt og hævdede, at det var absurd, når man tænkte på, at især mange humanister arbejder indenfor områder, som i udstrakt grad benytter sig af freelanceaftaler, fik jeg det svar, at loven må være lige for alle. Derfor kan Magistrenes A.kasse ikke tilbyde særlige regler for deres medlemmer i forhold til for eksempel murere eller købmænd. Som udgangspunkt lyder det jo ganske plausibelt, men i virkelighedens verden ender vi der, hvor man netop kommer til at gøre forskel på folk, fordi man søger at behandle dem ens.

Hvis du nu tror, at det bare er mig, der er et brokkehoved, så læs venligst denne artikel, som var i Politiken i mandags. Du kan også klikke ind på disse sider i det seneste Magisterblad, hvor artiklerne omhandler henholdsvis den ringe vejledning i Magistrenes Arbejdsløshedskasse og den manglende vilje hos flere virksomheder til at oplære nyuddannede, som måske ikke fra dag 1 besidder alle de efterspurgte kompetencer.

Blandt de kompetencer, man udvikler i løbet af et længerevarende studie, er evnen til at lære nyt. Det er man åbenbart ikke klar over ude i virksomhederne. Det kan godt være, at jeg ikke lige har kendskab til det program til pc'en, som den enkelte virksomhed benytter, det kan være, at jeg ikke har praktisk erfaring med annoncekampagner eller et indgående kendskab til forhold på arbejdsmarkedet. Til gengæld har jeg meget andet at byde på. Herunder evnen til hurtigt at lære noget nyt.
Men kan det være rigtigt, at det første nye, jeg skal lære, er, hvorledes jeg bedst omgår reglerne?

15 comments:

Anonymous said...

Ak ja...de dagpengeregler er totalt absurde, hvis man er skabende/skrivende kunstner.
Tænk...man må ikke skrive på et romanmanuskript, som ikke engang er blevet antaget endnu.
Reglerne tvinger een til at omgås dem, hvis man nogensinde skal komme nogen vegne - og det er næsten tragisk.
Man skal lære sig hvad man ikke må sige/skrive til A-kassen, hvis medarbejdere udmærket kender sandheden - men som er tvunget til at administrere efter loven.
Mit forslag er, at du meget intenst undersøger hvilke journalistiske kurser du evt. kan få AF til at betale for som en del af din kompetence-opbygning.
I min tid som dagpengeslave kunne man tage kurser på dagpenge, og få A-kassen/AF til at betale.
Måske skulle du overveje at tage den journalistiske overbygningsuddannelse?
Den kan vist tages uden at man behøver at flytte til Århus.
Men okay...jeg er ikke opdateret mht uddannelser.
Ring evt. til Juornalisthøjskolen eller det/de universiteter, som tilbyder det.
Jeg håber bare du finder din vej.
Og pas for guds skyld på de dagpengeregler...de er en grusom jungle.
Jeg er heldigvis ude af det system, og har det som om jeg er sluppet ud af et fængsel.
Sørgeligt at man skal føle det sådan over nogle regler, som burde hjælpe een videre.

Tina Charlotte Møller said...

Tak for en fyldig kommentar, Beo.
Det kan måske nok være en god idé, at jeg forhører mig på journalisthøjskolen og forskellige universiteter, FØR jeg igen kontakter A.kassen eller AF (som i vore dage så smukt kaldes Jobcenteret og vistnok er organiseret lidt anderledes).

Du har helt ret i, at man heller ikke må sidde og være kreativ, imens man er på dagpenge. For tænk, om manuskriptet blev antaget. Så havde man jo ret beset siddet og tjent penge, imens man modtog dagpenge.

Det er en hård nød at knække: Jeg vil gerne have et arbejde, hvor jeg kan bruge min uddannelse, men det er næsten umuligt at få indenfor systemets rammer. Samtidig er jeg opdraget til at være meget autoritetstro og vil iøvrigt nødig risikere at bryde reglerne, alene fordi det kan have store økonomiske konsekvenser på længere sigt.

Anonymous said...

Det er ey modbydeligt dilemma at skulle begå sig OG overleve.
I Søndags Politiken har Dansk Skuespiller Forbund indrykket en helsides annonce, hvor de protesterer over de vanvittige rådighedskrav.

Min gamle A-Kasse (journalisternes) var fantastisk til at rådgive, og fagforeningen var lisså god. Jeg nåede dog at dumme mig til en længere karantæne, og nu har jeg meldt mig ud af hele det cirkus.

Tænk, at det skal være nødvendigt for at føle sig som en ærlig sjæl.

Håber du finder en god vej, Tina.

Anonymous said...

Tak for et relevant indlæg. Da jeg netop er kommet hjem fra første arbejdsdag på et godt, nyt job, kunne jeg trække på smilebåndet af genkendelse af din beskrivelse af venner og bekendtes undren over din manglende ansættelse efter endt uddannelse. Inden min ansættelse var der ikke meget at smile af i den forbindelse. Rollen som arbejsløs var overraskende svær at affinde sig med. Husker særligt mit møde i IKU (privat jobkonsulentfirma), hvor konsulenten læser op fra sine ordrette noter, at de "har respekt for det hele menneske". Samme konsulent kritiserede mig efterfølgende for at have krævet en overenskomst, der svarer til min faglige AC-organisering i forhold et jobtilbud.

Tina Charlotte Møller said...

Anonymous, tak for kommentaren - og for din tragikomiske beretning om, hvordan man visse steder vælger at praktisere den legendariske "respekt for det hele menneske".
Sidst, men ikke mindst: Hjerteligt tillykke med jobbet! :-)

Anonymous said...

Kram til dig. Det er svært at være litterat. Tog en overbygning i kommunikation og sociologi. Men det var stadig en sløv start. Jeg er dog sikker på, at der er et spændende job til dig. Hvis jeg kommer i tanke om kursus eller ser jobindslag, sender jeg dig en mail. Selv lavede jeg så meget gratis arbejde, at min konto stadig er mærket af det. Det vil jeg ikke anbefale. Evt løntilskud på drømmejobbet. Og så gøre dig uundværlig.

Anonymous said...

Selvfølgelig er det vigtigeste, at du lærer at kringgå reglerne. :-)

Og når så du har gjort det, vil jeg glæde mig til at høre om den virksomhed - som jeg er helt sikker på at du nok skal få banket op. - Efter klokken 17 lyder forøvrigt ikke så ringe i mine ører, os B-mennesker findes der jo en del af, så mon ikke du kunne målrette dit tilbud efter os/dem der ikke lige er helt vågne får ved middagstid.

Tina Charlotte Møller said...

Hej Charlotte. Dejligt at høre fra dig igen.:-)
Åh ja, mange tak - vil rigtig gerne have besked, hvis du falder over noget brugbart.
Jeg tager gerne ekstra kurser, mere uddannelse, eller hvad der nu skal til.
Jeg skriver mig din advarsel mod gratis-arbejde bag øret.

Hvor er du ellers henne i verden nu? Sådan virtuelt set...
Troede, at jeg kunne finde dig på Facebook, men det ser ikke ud til at være tilfældet. :-(

Tina Charlotte Møller said...

Harning, hahahaha.... :-)Så du tror, at der er et marked for tekstbureauer/forlag, som holder åbent for natteravne.
Tjah, hvem ved? B.mennesker er jo en overset art, som der ikke rigtig er taget højde for i den nuværende samfundsstruktur. Men tør jeg lægge en forretning an på dem?

Anonymous said...

Ja, mon ikke?
Du kan da ihvertfald gøre et forsøg - startendes med at tjekke deres forening ud, har stadig ikke selv fået meldt mig ind, men ved den eksisterer på dette link:
http://b-samfund.dk/

Anonymous said...

Sorry.Bær venligst over med min sprogforvirring - og alt hvad dertil hører af underlige formuleringer og stavefejl. :-)

Tina Charlotte Møller said...

Din sprogbrug, kære Harning, er langt mere forståelig - i det mindste for en nordist - end mange unge menneskers i dagens Danmark. Og når nu du opholder dig derovre på 'den anden side', så kan det vel næppe undgå at sætte sit præg.
:-)

Anonymous said...

Tak for det Tina.
Men at jeg opholder mig her på den anden side og skriver lidt svensk nu og da - er vel egentlig ikke nogen undskyldning. Især da ikke for en ord fetichist som mig. :-)
Må tage mig sammen!
Men vist har du ret i at mange af de unge menneskers sprog er knap så godt, og hvor ville jeg dog ønske at vi kunne gøre noget ved det.

Anonymous said...

Kære TC..
Hjertelig tillykke med vel overstået studie og eksamen. Det er knaldgodt gået, er det.

Jeg har et par veninder, som i de sidste par år har været ledig med mellemrum. De fortæller samstemmende om ekstremt skærpede regler indenfor DP systemet. Samtidig er ledigheden rekord lav...hvorfor så al den kontrol og styring, hvorfor vil virksomhederne ikke antage et menneske med dine kvalifikationer, det har de kun gavn af.

Desværre er Fyn lidt af et uland, når det gælder virksomhedernes vilje til at ansætte akademikere... har jeg hørt.

Så hvad nu.. en tur ud på journalisthøjskolen i Århus eller kan du "nøjes" med den i Odense ?

Tina Charlotte Møller said...

Tak, AC.
Well, Århus eller Odense - begge dele er i orden med mig, hvis jeg bare kan finde ud af finansieringen. Ja, og så kan gøre det uden at brænde fingrene i forhold til de voldsomt hæmmende reglementer.