Hans Otto Jørgensens Ida og Axel Trilogien kan sammenlignes med sådan en god gammeldags rugbrødsklemme med godt pålæg imellem. Man ved slet ikke, hvor sulten man er efter sådan en mad, før man har taget den første bid. Den stimulerer appetitten, og selvom det tager sin tid at tygge sig igennem den, så er det langsomheden værd. Først får man nemlig denne længsel efter mere, og når man så sidder og fordøjer, så opdager man, at man er blevet mættet så dejligt.
Romanen er en slægtsfortælling om jydske bønder, om forandringen i landbruget i det 20ende århundrede, om den egentlige bondekulturs ophør og om en kunstners udvikling.
Ida er den fattige pige udefra, som kommer til at tjene på gården hos Ejnars far, Sivertsen. Hun kommer til gården sammen med sin lille søn, Axel, hvis oprindelse hun vælger ikke at afsløre for nogen. Med tiden bliver Ejnar glad for Ida, og hun ender som frue på gården, da hun og Ejnar gifter sig, og Sivertsen går på aftægt. Ida har dog sine vanskeligheder med at falde til i miljøet og med den ordknappe Ejnar, som går mere op i køer end i kærlighed.
Axel er den rodløse kunstnersjæl, som flygter til København, så snart han ser sit snit til det. Vi hører om Axels kærester, om hans forsøg udi både malerkunst og litteratur og om de barndomserindringer, der til stadighed plager ham.
Det bliver lillebroderen Rune, der overtager slægtsgården, da Ida og Ejnar trækker sig tilbage fra bedriften. Rune har store planer om udvidelse, og han er hele tiden med på det sidste nye, når det gælder effektivisering. Tidligere tiders kvalitetskriterier er afløst af kvantitative mål.
Hans Otto Jørgensen fortæller i en særegen tone, hvor det uudsagte træder tydeligt frem. De jyske bønder slår ikke om sig med store ord. Det gør fortælleren heller ikke. Måske er det netop derfor, Hans Otto Jørgensen, gennem sin fortæller, evner at beskrive miljøet indefra.
Ida og Axel Trilogien er et absolut anbefalelsesværdigt værk, som giver læseren en både psykologisk og kulturhistorisk indsigt i den danske bondekultur, som er vor fælles arv.
Hans Otto Jørgensen
Ida og Axel Trilogien
Gyldendal 2007
3 comments:
Jeg har en stærk aversion imod bøger der foregår på landet - alligevel er der noget i din anmeldelse......Måske skulle jeg forsøge at overskride mine egne grænser!
Ih Tina. jeg aner slet ikke hvad bogen handler om - for da du indledte med rugbrødsmadder.....jamen jeg sidder jo her på den anden side af sundet og har ikke fået en anstændig skive rugbrød i ugevis...
Koncentrationen for resten af indlægget røg fuldstændigt ud af vinduet. Må vende tilbage og læse det igen en dag hvor jeg har fået det behov dækket. :-)
Ps. Jens. Du Skal altså bare læse "ægget og jeg" hvis du ikke læser nogen anden bog om livet på landet - så lad "ægget og jeg" være den! :-)
@Jens, ja - jeg synes bestemt, at du skulle give Ida og Axel en chance. Men du skal altså nogle bidder ind i rugbrødsklemmen, før du mærker, at du er ved at få appetit på den.
Og så må jeg tilslutte mig Harnings opfordring. Ægget og jeg er en vidunderlig læseoplevelse af den muntre slags, men med alvor bag grinet. Så vidt jeg husker hedder forfatteren Betty McDonald.
@Harning, jeg er kun glad for, at rugbrødsklemmen bed sig fast, selvom det jo oprindelig var idéen, at det var den sultne læser, som skulle bide i den og ikke omvendt. Håber, du får styret din rugbrødstrang - på den ene eller den anden måde. :-)
Post a Comment