Tuesday, March 18, 2008

Der er altid arbejde til dem, som vil ha' arbejde

Det kan være lidt anstrengende at være til individuel samtale i Magistrenes Arbejdsløshedskasse. Det er ikke kun anstrengende fordi, man mødes med Tom McEwan og Jess Ingerslevs gamle "Nej, nej, nej, nej, nej, det må vi ikke", hver gang man selv fremkommer med et forslag til, hvordan man via efteruddannelse, ekstra kurser eller freelance-opgaver etc. kan optimere sine chancer for at komme i arbejde, eller fordi man nok en gang skal se på den løftede pegefinger, med hvilken jobkonsulenten udpeger de glimrende faciliteter på stedet, som utvivlsomt vil gøre ens arbejdssøgning mere målrettet og sikre en succes.

Nej, det er ikke kun derfor, det kan være anstrengende. Men det er ikke sjovt længere, når man, tre gange på en time, skal undlade at kommentere den mandlige jobkonsulents elevatorblik, som glider hele vejen ned ad en og op igen, for at hægte sig fast ved ens barm i det antal sekunder det tager en at tælle til ti. Og lad det være sagt med det samme: Jeg har ikke nogen påfaldende bemærkelsesværdig barm. Det skulle da lige være fordi, den stadig sidder, hvor den skal, på trods af min model 1964 og en barnefødsel. Jeg har almindeligvis heller ikke de store vanskeligheder med at acceptere og undertiden glæde mig over maskulin opmærksomhed.

Men jeg må nok sige, at når man sidder til en angiveligt seriøs samtale om sin mulige fremtid på arbejdsmarkedet og føler, at man skal vise ihærdig samarbejdsvilje overfor 'systemet' og denne dets repræsentant, så er det yderst forstyrrende, for ikke at sige direkte generende, at repræsentanten ikke har bedre kontrol over sine stenalderimpulser. Jeg tror såmænd ikke, at han selv var klar over, hvad han havde gang i, imens han fortalte mig om den indviklede lovgivning på arbejdsmarkedsområdet og om de nyeste tiltag fra Claus Hjort Frederiksen og Co.


Eller var han? Jeg fik i hvert fald at vide, at der nok snart åbnes mulighed for, at arbejdsledige i f.eks. min situation vil kunne tilbydes en uddannelse på Statens regning - til sygeplejerske! Der mangler nemlig hænder på området!!!
Gad vide, hvilke fantasier jobkonsulenten iøvrigt går rundt med, hvis han kan se mig i rollen som sygeplejerske... "Fy fy, skamme skamme, nix nix, nej nej, slut, forbudt!"

Manden havde dog realitetssans nok til at tilføje, at efter min hidtidige jobsøgning at dømme, så det selvfølgelig ikke ud til, at det var i den retning, jeg ønskede at bevæge mig. Nej, dér må jeg nok give ham ret!

Til sidst fik jobkonsulenten alligevel besnakket mig til at tage imod en såkaldt nøglebrik til stedet, før han ville slippe mig. Så nu kan jeg til enhver tid finde en ledig sofa i indre by, hvis jeg skulle trænge til lidt afveksling fra den gode gamle boxmadras derhjemme. Men det bli'r ikke med mig som Florence Nightingale!

9 comments:

Anja ligenu said...

Hej Tina. Det lyder ydmygende. Også selvom du nok har ret i din antagelse af at han ikke var det bevidst...

Beo said...

Hahahahahahahahaaaaa, Tina...ja, undskyld at jeg morer mig så højlydt - men det er over den spade af en kønsfælle, du udstiller så vederkvægende nådesløst.

Du store stenalderkølle.
ER vi virkelig ikke nået længere?
Tsk, tsk, tsk...

Vist er du dejlig, men jeg synes han er på grænsen til det utilladelige, med tanke på den situation I sidder i dér. Det er jo for fanden et vigtigt møde - og så har han fgm bare at styre de pupiller!

Grrrhhh..!

codegirl.dk said...

Jeg ville klage. Omgående. Det er ligemeget om det er bevist eller ubevist, du er blevet krænket, dine grænser er blevet overskredet. Og det er særlig groft fordi den person der har gjort det en en autoritet og en repræsentant for systemet.

Tina Charlotte Møller said...

@Anja, velkommen til og tak for din tilkendegivelse. I situationen nåede jeg ikke rigtig at føle mig ydmyget. Det ved jeg såmænd heller ikke, om jeg gør nu. Men jeg var da klart utilpas over dette tilbagevendende pågående blik.
Tak forresten for interessante indlæg på din blog, som jeg i den kommende tid vil vende tilbage til og læse flere af.

@Codegirl, tak fordi du flyver i flint over beretningen. Det burde jeg måske også gøre, men jeg er jo en voksen dame, som i tidens løb har set lidt af hvert, og derfor også har opdaget, at det sete i nogen grad afhænger af øjnene, der ser.

@Beo, har gemt min kommentar til dig til sidst, fordi jeg deler din latter. Så du behøver ikke at undskylde. Og tak for de pæne ord. Jobkonsulenten kunne lære noget af dig.

Til jer alle vil jeg sige, at jeg er oprigtigt indigneret over, at en person med omtalte jobkonsulents ansvar ikke har bedre styr på sin mimik og sit kropssprog. Jeg vælger at tro på, at den iøvrigt vistnok ganske fagligt kompetente herre ikke var bevidst om sit vurderende blik, og at han ej heller var bevidst om de konnotationer, som - netop på grund af dette blik - kunne ligge i hans bemærkninger om uddannelsen til sygeplejerske.

I det mindste fik jeg en lille historie ud af dagens oplevelser. Måske jeg også kunne have fået et lille eventyr? ;-)

harning said...

Kan selvfølgelig ikke hidse mig op over at manden ikke kan styre sine impulser når han ser en lækker kvinde :-)(er jo også socialpædagog i grunden og derfor uddannet til at udvise stor forståelse for de svage og de impulsstyrede)
, derimod generer det mig voldsomt, at han foreslår du tar en ny lang mellemgående uddannelse! - der ovenikøbet ligger meget fjernt fra dine ønsker og kompetencer.
Han job, ville selvfølgelig være nemmere og hans statistikker meget flottere - kunne han bare sende folk ind i uddannelsessystemet igen.
Men, det er jo ikke det han i første omgang er ansat til. Han er ansat for at matche din nuværende uddannelse med et eksisterende arbejde indenfor realistiske ønsker,behov og kompetencer.
Så, jeg siger som Codegirl - klag! Bare af lidt andre årsager. :-)
Og glæd dig forøvrigt fortsat over, at alt stadig sidder - hvor det sad. :-)

Tina Charlotte Møller said...

Harning, jeg er bange for, at jeg må korrigere din opfattelse af, hvad jobkonsulenter (i MA) er ansat til.

Vi ledige, som løber til møder hos dem, får i hvert fald gang på gang at vide af de ansatte på stedet, at dét er vores eget ansvar at finde et arbejde, og at MA's konsulenter blot fungerer som et mellemled i forhold til 'systemet' - altså Hjorth Frederiksen og Co.

MA's lokalafdelinger stiller ganske vist pc'er, kopieringsudstyr, kaffebar, aviser etc. til rådighed for medlemmerne, ligesom de tilbyder møder, hvorpå man kan lære noget om kompetenceafklaring, udformning af ansøgninger osv.

Jovist er jeg blevet vejledt af konsulenterne i MA, men hvad jeg har fået ud af denne vejledning, er en først og fremmest viden om alle de begrænsninger, man er underlagt som dagpengemodtager.

Dagpengesystemet bruger efterhånden størstedelen af sit krudt på at forhindre, at systemet udnyttes af svage karakterer, hvor jeg nok synes, at der skulle sættes mere ind på at matche den reelt arbejdsinteresseredes kompetencer og ønsker med arbejdsmarkedet. Når nu det hedder sig, at dette arbejdsmarked skriger på arbejdskraft, så burde det vel ikke være så svært for dem, der selv er ansat i MA på kompetencer som f.eks. 'indgående kendskab til arbejdsmarkedet' at løfte denne opgave.

Hvad angår konsulentens konkrete forslag om at læse til sygeplejerske, så fik jeg også at vide, at når man er højtuddannet, som MA's medlemmer er det, så betyder det ikke, at man primært kan/skal/bør søge og/eller påtage sig job på det niveau, som man er kompetent til. Nej, det betyder simpelthen, ifølge vor konsulent, at vi har uddannet os til at kunne påtage os hvad som helst. I den forstand kan man så overveje, om ikke en ufaglært i grunden er bedre stillet? I hvert fald i forhold til en krævende og stærkt begrænsende lovgivning.

Det tåbelige er så, at når man som akademiker søger arbejde som f.eks. skolelærer eller telefonist hos et taxaselskab, så viser det sig, at skolerne og taxaselskaberne som oftest foretrækker de mindre veluddannede ansøgere. Måske fordi de frygter, at magisteren hurtigt vil forlade arbejdspladsen igen til fordel for en bedre (mere udfordrende) stilling, måske fordi de ikke vil have sådan en klogeåge(line) gående i deres regi - eller hvad ved jeg...

I dag er der så mulighed for at tage en etårig meritlæreruddannelse, når man i forvejen har f.eks. en akademisk uddannelse. Det spurgte jeg ind til. Hvad med økonomien? spurgte jeg.
Det viser sig, at jeg er velkommen til at gå i banken og låne penge til uddannelsesafgifterne. Jeg kan så gå i krig med den etårige uddannelse, men da jeg samtidig skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kan jeg kun studere udenfor normal arbejdstid, hvilket betyder, at den etårige uddannelse vil tage mig to og et halvt år. (Det vil sige, at jeg kan være færdiguddannet som skolelærer, i en alder af knap 47 år.) Får jeg tilbudt andet arbejde i mellemtiden, skal jeg naturligvis tage det.

Systemet er således fyldt med mure og blindgyder.

Donald said...

Du har virkelig set vrangen af VKO. Det er for at presse Sygeplejerskernes løn, at Hjorten har lavet ordninger som denne.

Du rammer så præcist i din beskrivelse af MA-rådgivningen, at jeg er lidt bekymret for at du (ligesom andre bla. mig) ikke får det ud af systemet, førend det har sat sig som irritation og bitterhed eller måske overfølsomhed.
Det er godt at du får det ud på bloggen, men det må gerne komme længere ud - hvis du orker det; det er jo den anden side af sagen: Det er meget anstrengende at tænke systemet igennem fra et højere niveau.

harning said...

Damn Tina - i et øjebliks indsneet påskenaivitet havde jeg glemt Hjorten ...

Meritlæreruddannelsen har også jeg undret mig over mange gange, for hvis nu der virkelig er så stor lærermangel og uddannelsen er så god - hvorfor skal folk så selv betale?
Og hvem vil selv betale for yderligere en uddannelse - som oven i købet gir dårligt lønnet arbejde?

Hm..
Besynderligt..

Anja ligenu said...

Kære Tina C! Lidt baglæns langsomt vender jeg tilbage og ser din velkomst. Tak. Og det glæder mig, oprigtigt, at du har lyst at læse med på ligenuogher. Jeg har mødt dig i teksten hos Beo og vidste jo godt du var her :-)
Jeg kommer igen.
Glad for du ikke oplevede ydmygelse men undren - det er også lettere at komme videre med.

Systemet er, til alle tider, værd at undre sig over ;-)