Friday, March 28, 2008

Jep, jeg er nomineret!


"Blogging with a Purpose"

Ane-Marie Kjeldberg har minsandten nomineret mig til ovenstående pris. Hvis man vil acceptere nomineringen, er der dog visse betingelser, som skal opfyldes. De følger her:

1. Nominerede blogge skal nominere 5 personer, som ikke har modtaget prisen.

2 De nominerede blogge skal have et formål

3. I indlægget om prisen skal der laves et link tilbage til denne blog

4. De nominerede blogge skal lægge award-logoet på deres blog. Logoet skal linke tilbage til denne blog (oprindelsesbloggen - følg linket øverst i denne post.)


Mine nominerede er:

EKSISTENS, hvor Lotte Schlosshauer med bid og vid anskuer og kommenterer verden ud fra en fænomenologisk tilgang til den.

MARTINJM, hvor Martin Johs. Møller til stadighed holder læserne opdateret omkring den nyeste litteratur og litterære arrangementer i Danmark og det øvrige Norden.

BEOLOGISK INSTITUT, som har til formål at give blogindehaveren, Bent Otto Hansen, det udtryksmæssige åndehul og refugium, som han længe er blevet nægtet af de etablerede litterære institutioner.

URIASPOSTEN, hvor Kim Møller kæmper for ytringsfrihed og demokrati på tværs af politiske, religiøse og andre fordomme.

TALETANK, som handler om retorik og overvejelser om retorik. Bloggen bestyres af Katrine, Sjust og Christine I.

8 comments:

Beo said...

Tina...hjertelig tak for nomineringen. Den er jeg stolt af.

harning said...

Tillykke med det. :-)

stensamler said...

Hov, jeg har også nomineret Martin. (Hvem kom nu først?)...i øvrigt af samme årsager, som du nævner.

Anonymous said...

HOV, hvad er det for noget?

Jeg må vist hellere læse lidt op på sagerne. Men i mellemtiden. Tak :-)


Lotte/Eksistens

Tina Charlotte Møller said...

@Kirsten, kan ikke se på din blogpost, hvad tid du har lagt dine nomineringer ind. Kan du huske du det? For så kan vi jo sige, at den, der kommer først til mølle osv.
Hmm - overvejer, hvem jeg alternativt kan nominere...

Tak og selvtak til jer andre for taksigelser og kommentarer. :-)

stensamler said...

Det er jo ikke til at overskue, hvem der allerede er nomineret, så pyt da med det!
En skam at Martin har tyndet så meget ud i sin blogrulle. Nu linker han i samme cirkler som de andre "litterære" og taber noget af undergrunden. En skam!

Tina Charlotte Møller said...

Kirsten, tak for tilbagemeldingen.
Hvad angår Martins lugen ud i blogrullen, så må du hellere tage den snak med ham.
Jeg var ganske givet med til at lægge grunden for sønnens litterære interesser, men det videre forløb har jeg vist ingen hjemmel til at blande mig i. ;-)

stensamler said...

Nej, jeg vil ikke blande mig i Martins blogrulle. Man er ikke forpligtet til at argumentere for sine linklister. Jeg synes bare, det var så fint, at han spændte videre end de andre.

Hans indlæg er tilgengæld rigtig gode og spændende og anderledes.