Værenskloge digte

I 2006 genudgav Henrik S. Holck, på eget forlag, digtsamlingen Vi må være som alt, som han debuterede med på Borgens Forlag i 1979. Dengang kaldte Poul Borum den da kun 17årige digter et ”helt usædvanligt poetisk talent”. Og selvom Holck måske ikke, i de mellemliggende år, til fulde har indfriet netop de forventninger, som man dengang havde til ham i det litterære miljø, så holder denne samling endnu.

Vi må være som alt er fyldt med lysende tekster, hvori det fælles pulsslag mellem natur og menneskesjæl er gennemgående motiv. Digtene er lette og svævende som den ultramarinblå sommerhimmel, der afbildes på værkets forside, men gennem samlingen som helhed løber tillige en syrenviolet understrøm af smertelig længsel. For digterjeg’ets sammensmeltning med ’alt’ hindres i sin fuldkommenhed af det lille ’som’, der nok fungerer som et bindeled, men samtidig synes at understrege en uoverskridelig grænse mellem ’det andet’ og jeg’et.

Diskrepansen mellem den euforiske lethed, som opstår i og med digterjeg’ets epifaniske oplevelse af sammenfald med verden, og den smerte, som den momentant anede afstandserkendelse afstedkommer, synes dog aldrig at blive et emne i sig selv. Teksterne problematiserer således ikke det værende, reflekterer ikke over tilværelsens former, men besynger blot livet i dets umiddelbare gestaltninger.

Vi må være som alt er fyldt med billeder som for eksempel ”blåskyerne i flængede solsprøjt” eller ”dugtunghed i nogle lette blomster”. Der er skøn og befriende læsning i Henrik S. Holcks fine, ureflekterede, værenskloge og eviggyldige debutsamling, som altså nu foreligger i genoptryk.


Henrik S. Holck:
Vi må være som alt
Digte
Edition Holck 2006