Der hænger guirlander af spindelvæv under de mørke bjælker i stuen. Sidste sommers fluer et afgået ved døden under en stadig svagere summen mod de små ruder, hvorigennem der er udsyn til lange udsigter. Nu ligger de små kamikazepiloter som støvede hylstre i karmen. Aviserne hober sig op i dynger på gulvet, hvor han lod dem falde, og husets eneste potteplante, en nøjsom vækst af sukkulentslægten, står vissen og stivnet i sin udpinte pottemuld.
Nogle ville sige, at her mangler en kvindehånd. Men han har nok i sin egen. Og i de hænder, han om natten låner i det virtuelle univers. Hænder, som ikke efterlader duften af Ajax og nystrøget moderlighed på hans enemærker.
No comments:
Post a Comment