Monday, June 23, 2008

Overgreb, ambivalens og senfølger

Ane-Marie Kjeldberg, forfatteren bag det omstridte værk Marcipansøstre, henviser i dag til en anmeldelse af romanen, hvori værket tolkes som en plæderen for seksuel omgang mellem børn og voksne. Forståeligt nok har Ane-Marie Kjeldberg ikke kunnet sidde en sådan tolkning overhørig, hvilket fremgår af hendes kommentar til anmelder Karen M. Larsens tekst.

Karen M. Larsen nævner i sin anmeldelse, at hun selv har oplevet overgreb i sin barndom, og på den baggrund lægger hun afstand til Marcipansøstre, som jo er en fortælling om den ambivalens, et barn kan føle under og efter en sådan hændelse.

Jeg kan udmærket sympatisere med anmelderens holdning og forstå hendes læsning af værket, men det forekommer mig vigtigt og nødvendigt at gøre opmærksom på, at lige så vel som der findes forskellige typer af overgreb og forskellige situationer og forhold, hvori den slags finder sted, så er er ofrenes oplevelser af disse hændelser også forskellige.

Den ambivalens, som altså kan forekomme, selvom Karen M. Larsen måske ikke har oplevet den, er ikke ensbetydende med, at barnet i egentlig forstand nyder den seksuelle handling. Det mener jeg da heller ikke er Marcipansøstres udmelding.

Ambivalensen, som ofte optræder i forbindelse med en ufrivillig kropslig reaktion og/eller det tillidsforhold, som mange krænkere formår at opbygge med deres offer, forud for overgrebene, kan faktisk i mange tilfælde gøre det langt vanskeligere for offeret at bearbejde hændelsen sidenhen. Her taler jeg dels ud fra egne erfaringer (selvom mine altså må være forskellige fra Karen M. Larsens) og dels ud fra det materiale, som jeg har studeret nøje de senere år. Selv mener jeg, at Kjeldberg meget fint har ramt ikke blot de ambivalente følelser og sansninger, som romanens Eva erfarer, men også den skam og skyld, der følger af ambivalensen, og som gør det ekstra svært at tale om både overgrebene og de dermed forbundne reaktioner.

Jeg har fundet en akademisk afhandling på nettet, som omhandler senfølger i voksenlivet. Teksten kan måske være vanskeligt tilgængelig for en utrænet læser, men den giver et godt indblik i de problemer, som i varierende grader kan følge af seksuelle overgreb i barndommen. Du kan læse (eller blot skimme) dokumentet ved at følge dette link.

Du kan også høre en radioudsendelse, hvor mandlige ofre for tidlige overgreb fortæller deres historier og beretter om de følger, som overgrebene har haft for dem. Her fremtræder ambivalensen - og forklaringer på den - ganske tydeligt. Du finder radioudsendelsen på denne side.
Lad mig straks advare: Det er en barsk udsendelse, som kan vække stærke reaktioner hos lytteren.

Endelig vil jeg henvise til disse sider, hvor der er flere væsentlige artikler om seksuelt misbrug af børn og unge og om mulige senfølger i voksenalderen.

Har du selv været udsat for seksuelle overgreb i barndom og ungdom, og ønsker du at få oplevelserne bearbejdet, kan du f.eks. henvende dig til Støttecenter mod incest i Danmark.

3 comments:

Anonymous said...

Tak for en fin og nuanceret artikel.

Jeg har tilladt mig at henvise Karen M. Larsen og hendes blogs læsere til den - dels via mail til Larsen, dels via en kommentar på hendes blog.

Anonymous said...

OG:
Tusind tak for din fine og kloge kommentar på min blog, TC, den blev jeg meget glad for.

Jeg tror, du har helt ret i, at aksen i Karen M. Larsens anmeldelse er oplysningen om, at hun selv har været udsat for et seksuelt overgreb som barn. Derudfra skal vurderingen læses.
Det er dybt tankevækkende.

Tak for dit fine rids af mange pædofiliofres ambivalente følelser. Jeg har selv - efter Marcipanens udgivelse - fået talrige mails fra kvinder, som netop skildrer ambivalensen - og den påfølgende skam og skyld.

Tina Charlotte Møller said...

Selvtak, Ane-Marie! Og tak for henvisningen til mit indlæg. Jo før dette tabubelagte emne bliver belyst fra flere vinkler desto bedre. :-)