Med jævne mellemrum tager jeg en digtsamling ud af reolen og sidder og slår lidt op på må og få. Således også forleden aften, hvor Benny Andersen måtte holde for. Jeg har hørt finkulturelle litterater nedgøre hans forfatterskab, men jeg deler ikke deres opfattelse. Der er ikke meget kunstlet over Benny Andersens tekster, og det er måske derfor, man ikke finder ham "fin" nok. Han er netop en folkelig forfatter, og det er der - efter min mening - absolut intet galt i, når man kan være folkelig på så højt et niveau, som han kan. Benny Andersen formår at formidle poesien i hverdagen, så enhver kan tage den til sig. Og jeg vil spørge med Grundtvig: "Er lyset for de lærde blot?"
Et af mine yndlingsdigte af Benny Andersen er det, som skal citeres her nedenfor. Ikke mindst den sidste enkle linje rammer mig i hjertekulen.
"Venner
lad os drikke
og se på hinanden
Spar ikke på venlighed
Vi ved ikke hvem af os
der først vil blive til ingen
eller noget ufatteligt andet
men i dag kan vi nå hinanden
og høre hinandens latter
Det må vi benytte os af
Drik ud
men drik langsomt
opmærksomt
Spar ikke på angst og venlighed."
Benny Andersen: "Skål" fra Personlige Papirer 1974
4 comments:
Det er ikke for ingenting, at BA bliver kaldt vor tids HC. Andersen.
:-)
"Spar ikke på angst og venlighed "
Spar ikke på angst ?
jeg forstår det ikke,
hvordan skal det forstås ?
Anonymous, en lille djævel i mig får lyst til at svare med et citat af Henrik S. Holck: "Det må du selv bestemme".
Men jeg skal nok give dig min personlige tolkning: Vi skal ikke spare på angsten, for angsten (her formentlig især dødsangsten, som man kan hævde ligger til grund for enhver anden angst)- altså angsten foranlediger og betinger den venlighed, som i denne tekst må række langt ud over og gå dybere end det, vi i daglig tale forstår ved venlighed.
Jeg betragter altså dette digt som et lyrisk Memento Mori, der bærer den samme opfordring i sig som man kan finde i følgende gruk af Piet Hein:
"Husk at leve,
mens du gør det.
Husk at elske,
mens du tør det."
Lotte - det vidste jeg faktisk ikke, at man kalder ham.
Jeg er heller ikke sikker på, at jeg umiddelbart er enig i den sammenligning. Jeg synes, at H.C. Andersen - og her tænker jeg primært på hans eventyr og historier - går langt dybere, i psykologisk forstand. Igen: Det kommer naturligvis an på, hvilke historier vi taler om.
Hmmm. Her gav du mig stof til eftertanke: H.C. A. og Benny A. som åndsbeslægtede?........
Post a Comment