Thursday, July 3, 2008

Den alvorlige leg

Er nettet din legeplads? Skubber du venskaber og parforhold i baggrunden, og forsømmer du daglige pligter og opgaver, til fordel for livet foran skærmen? Så er du måske internetafhængig.

Stadig flere bliver fanget i et decideret misbrug af onlineaktivitet, det være sig alt fra at tjekke mails flere gange daglig, over brug af chatrooms eller online spil, og til net-dating.

Et misbrug kan f.eks. vise sig ved, at brugeren oplever rastløshed og irritation (abstinenssymptomer), hvis han ikke får sin daglige dosis af de net-aktiviteter, som netop han nu er afhængig af. Efterhånden vil han skubbe andre aktiviteter såvel som sociale relationer i den virkelige verden fra sig for at hellige sig "livet" på internettet. Blandt de mere konkrete fysiske symptomer kan nævnes træthed, tørre øjne og smerter i håndled og albue (karpaltunnelsyndrom).

I en artikel på hjemmesiden for Basic Consult A/S opdeler psykolog Kristian Kofod de netafhængige i to hovedgrupper (se link til artiklen nederst på siden). Kofod siger:

Fælles for dem er, at de ikke er specielt socialt aktive. På nettet kan de skabe en ny social kontakt. Her ved ingen, hvem de er, der er ingen forpligtelser eller konsekvenser. Og det holder dem fast.


Her i landet er internetafhængighed noget, som man først så små er begyndt at få øjnene op for, og hverken befolkningen som helhed eller ret mange behandlere lader til at have mere end et overbærende smil til overs for problemet. I USA og i flere lande i Østen tager man det dog anderledes alvorligt. I Danmark er man begyndt at behandle internetafhængige på en række centre for ludomani. Men der findes tilsyneladende kun et enkelt sted, som har specialiseret sig i denne form for misbrug. Det er Udviklingshuset.

Læs om afhængighedssyndromet her.
Læs artiklen på Basic Consults hjemmeside her.
Læs en kort engelsksproget artikel om problemet her,
eller bliv en hel del klogere ved at læse denne udførlige engelsksprogede artikel.
Endelig er her et link til Center for Ludomani, som har afdelinger i landets tre største byer.

Der gælder det samme for netafhængighed som for enhver anden form for afhængighed: Det er ikke en skam at være afhængig. Men det er en skam ikke at gøre noget ved det. Især fordi et misbrug også har konsekvenser for dine nærmeste.

4 comments:

Anonymous said...

Jeg er overbevidst om at jeg er afhængig. Der skal tjekkes mails og nyheder flere gange dagligt. I en lang periode var det det første jeg gjorde hver morgen og det sidste jeg gjorde hver aften. Jeg bruger alt for lang tid på internettet. Men jeg synes ikke at det er noget problem og jeg føler ikke at det går ud over andre aktiviteter.

Tværtimod. Jeg synes at mange af de eksperter som advarer mod internettet er nogle gamle, kedelige hø-nisser, som glemmer at der også er mange fordele ved nettet. Det har i hvert fald betydet mange positive ting for mit liv.

Jep, kæresten er også fundet online!

Tina Charlotte Møller said...

Jens, tak for meldingen. Man kan jo sagtens være optaget af noget og bruge meget tid på det, uden at betyder, at man er afhængig i samme forstand, som når man ere afhængig af f.eks. alkohol eller stoffer.
Så vidt jeg forstår - eller som jeg vælger at tolke de artikler, jeg har læst om emnet - så kan man vel egentlig først tale om internetafhængighed i det øjeblik, hvor andre områder i ens tilværelse forsømmes, eller når vigtige relationer fravælges til fordel for tiden foran online-spillet, chatten, eller hvad man nu er forfalden til.

Jeg tror ikke, at nogen, som har blot det ringeste førstehåndskendskab til internettet vil afvise, at dette medie har sin berettigelse.

Spørgsmålet er nok - som i enhver anden sammenhæng, hvor man skal forsøge at bedømme graden af afhængighed - om du styrer dit forbrug, eller om dit forbrug styrer dig (og dine andre livsområder).

Jeg bruger selv megen tid på nettet. Primært på bloggen og på informationssøgning. Men jeg mener ikke, at jeg har problemer med at fravælge det til fordel for andre nødvendige gøremål eller til fordel for de mennesker, jeg omgåes.

Hvad afhængighed angår, så har jeg det straks vanskeligere med cigaretterne. Det bliver næste punkt på programmet, så snart jeg mærker en smule mere stabilitet i min tilværelse, end der har været de seneste måneder.

Anonymous said...

Smoke On, Sista... Kjeldsen har samme trang, og han elsker sine røgpinde..

Netafhængighed... hvis det tager overhånd og griber ind i dit liv, så du ikke er i stand til at udføre daglige gøremål, passe job, pleje kæreste/kone/mand/børn/venner og leve et almindelig liv.. så ja...

Men .. enhver ved jo, at den sidste til at indrømme sit misbrug er misbrugeren....

Janne Møller said...

Tak for en god gang videndeling og stof til reflektion, hø!.

Ind imellem slår det mig at vi egentlig stort set alle misbruger et eller andet - motion, ensomhed, selskab, mad og alle andre kendte stimulanser eller afledninger. Det hele forekommer mig at være et trist misbrug af én selv, og dén tanke må jeg hvert fald tage til mig.