Jeg betragter den skamløst, detalje for detalje: Den er vel omtrent 6 centimeter i længden. Lodden honningfarvet forkrop og rødbrun leddelt bagkrop. Bagkroppen pulserer ganske sagte. De fire fintårede, gennemsigtige vinger glitrer i solen, og jeg bemærker et ganske lille orange rektangel, der er placeret øverst ud mod den øverste flig af hver vinge. Guldsmeden med det flade stumpede næseparti ser tilbage på mig fra de knappenålsstore sorte pupiller midt i de kolossale blegt gulgrønne øjne, der har noget kamæleonagtigt over sig. Jeg tænker, at den er mindst lige så nysgerrig som jeg.Med en brat bevægelse vender den sig, så den nu sidder på sålbænkens yderste kant med front ud mod plænen. I næste øjeblik letter den. Jeg følger dens lynglimt med blikket, da den skyder næsten vandret ud i luften, dykker, vender og atter lander på cementstøbningen udenfor mit vindue - nu med en flue mellem kæberne. Dét har jeg aldrig set før.
De følgende fem minutter ser jeg fascineret til, imens guldsmeden fortærer sit bytte. Fluen gør ingen modstand, noget tyder på, at den allerede var død eller i hvert fald bedøvet, da min guldsmed landede på gesimsen med den.
Da guldsmeden har ordentligt fat i fluen, placerer den sig således, at den hænger med bagkroppen vertikalt ud over sålbænkens kant. Jeg spekulerer på, om den således lettere kan få det store måltid til at glide ned? Med tyngdekraften til hjælp.
Guldsmeden tygger omhyggeligt. Jeg står tæt nok på til at se, hvordan dens kæbedele metodisk arbejder, indtil den sidste fluebid er sat til livs. Et enkelt flueben stritter til sidst den gale vej og lader til at kilde jægeren under hagen. Guldsmeden løfter et forben og skubber måltidet bedre tilrette mellem kæberne, så suges også den sidste benstump ind, og guldsmeden tørrer sig om munden, der fra denne næsten frontale vinkel ser bredt smilende ud.
Et øjeblik endnu bliver den siddende og stirrer på mig. Så slipper den, letter og svirrer ud i lyset.
2 comments:
"Jeg betragter den skamløst, detalje for detalje..."
det er netop evnen til iagttagelse, der gør dine ord så vægtige. Du ser. Meget!
Det er skøn læsning.Et vindue til en verden, jeg ikke altid kan få øje på. Tak fordi du hjælper mig til at se!
(og tak for sidst - det var dejligt at få sat ansigt og krop på dine ord)
Tak, selvtak og i lige måde, Silhuet. Håber meget, at vi mødes igen en anden gang og da med mere tid og ro til at få en ordentlig samtale. Du siger mig allerede så meget med dine tekster - og ja, "det var dejligt at får sat ansigt og krop på dine ord". :-)
Jeg bliver ved at have et billede i hovedet af kvindens hænder, der knuger så hårdt om cykelstyret, at knoerne bliver hvide. Jeg kender hende så ganske udmærket. Selvom andre ikke altid kan få øje på hende. ;-)
Hvad angår det at se: Jeg ved ikke, om det også hænger sammen med, at jeg har arbejdet meget med både tegning og maleri. Dér lærer man sig at se på en anden måde. Helheden udgøres af detaljer. Og negative og positive flader betinger hinanden. Både på papiret og i de "virkelige" tings fremtræden. I malerkunsten - og i skrivekunsten.
Men du stryger jo afsted som et missil, Silhuet. Siden jeg første gang, for et års tid siden, læste tekster af dig, er det gået kolossalt stærkt for dig. Jeg ønsker mig en udgivelse med dine ting. Signeret, tak!
Post a Comment